Teori som grundlæg for vores undersøgelse og rapport srkivning

udarbejdet af Emir

Indledning

Samfundets udvikling går i retning af en større individualitet blandt individer, skaber en større og større differentiering og en tydeligere kategorisering af mennesker, der herved danner grundlaget for normalitetsbegrebet i samfundet, som ikke kan rumme alle individer. Normalitet, marginalisering og eksklusion er derfor blevet nøgleord i vores diskussioner i gruppen, både frem mod og under vores rapportforløb.

I kraft af vores erfaringer fra vores respektive praktikker, samt temarammen for rapporten, blev vi enige om at vores fokusområde ville ligge på det såkaldte busbørn, anbragt på skole uden deres egne ønske , og herved på en måde ekskluderet fra normalsamfundet. Gennem diskussioner i gruppen og vores glubske vidensindsamling, blev det imidlertid klart, at vi blev nødt til at kategorisere vores undren til det såkaldte busbørn i en sfo gruppe.

For at nærme os en endelig fokusgruppe, tog vi udgangspunkt i hvad vi havde oplevet i vores praktikker og vores hverdags praksis. Vi så en tendens til, at busbørn bliver underlagt en pædagogik der lagde op til lidt eller ingen berøring med selv bestemmelse og et meget vanskelig  socialiseringsproces.

Dette skabte stor undren i gruppen, og samtidig en trang til at undersøge hvad der kunne ligge bag denne form for pædagogik og denne beslutning i forhold til at disse børn skulle flyttes så skole så lang væk fra deres vendte omgivelserfor så at de kan blive aktive deltageri normalsamfundet over tid. Hvad var det i samfundet der gjorde, at de børn og unge ikke havde samme muligheder som alle andre jævnaldrende?

Så var linjerne trukket op, og denne undersøgelse  og rapport giver vores bud på, hvad vi mener der er helt essentielt i det pædagogiske arbejde, for at skabe grundlag for inklusion i normalsamfundet.  

Metode valg

Når vi i vores problemformulering skriver, at vi vil undersøge, hvordan vi som pædagoger kan støtte udviklingen og arbejde med inkludition blandt det så kaldte busbørn, er vi nødsaget til at undersøge hvordan sociale kompetencer udvikles. Ministeriet for familie og forbrugeranliggender definerer social kompetence som: Evnen til at danne tilknytning, empati og sociale færdigheder. Vi har valgt at benytte denne definition på social kompetence i vores rapport.

I vores undersøgelse har vi valgt at inddrage Bent Madsens fortolkning af Axel Honneths anerkendelsesteori 3 sfærer for at belyse identitets dannelsens betydning for børns udvikling af sociale kompetencer.

Vi vil inddrage George Herbert Mead’s teori om symbolsk interaktionisme, som Bent Madsen fortolker den. Vi vil benytte denne teori, fordi den sætter mennesket i en position, hvor socialisering og identitetsdannelse er en ikke-stoppende proces og, at man som individ, afhængig af hvilke kontekster man færdes i, permanent dannes som menneske gennem hele livet. Vi vil benytte teorien til at nærme os en ide om, hvorfor det er vigtigt i forhold til vores målgruppe, at integrere  de så kaldte busbørn i forskellige sociale arenaer udenfor skolen og hjemmet, og derigennem skabe relationer der kan ændre barnets livsforløb..

 I vores undersøgelse vil vi benytte Ida Schwartz’ udlægning af pædagogens rolle i forhold til børns udviklingsopgaver. Helt specifikt vedrørende de 4 udviklingstemaer : Selvstændighed – samhørighed – Mestring og personlig mening, sat i forhold til hvad pædagogens opgave er i forbindelse med at støtte udviklingen af disse områder hos disse børn.

Samfundet går i retningen af en større individualitet og blandt individer skabes differentiering, og en tydeligere kategorisering af mennesker.

Denne tydelige kategorisering giver et billede af hvad normalitet er og kan være med til at ekskludere det enkelte individ.

Normalitet forstås i denne sammenhæng som det flertallet af individer gør.

”Det normale liv er det der leves af majoriteten. Det er normalt at bo i en familie, gå i daginstitutioner og skole, have et arbejde udenfor familien og leve et fritidsliv sammen med jævnaldrende” (Bent Madsen 2005) side 120

Begrebsafklaring – Inklusion /eksklusion

Inklusion: Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele (Madsen, 2005).

Anerkendelse: vi ser anerkendelse som værende en vigtig faktor i inklusion, set i lyset af vores egen proces. Vi ved at der i en anerkendende relation, er en række nøgleord, vi som pædagoger skal kunne mestre:

·         Se barnet

·         Lydhør overfor barnet

·         Empatisk/medfølende overfor barnet. (Poulsen, 1997)

 Eksklusion: ordet eksklusion har to betydninger – At holde nogen ude som allerede er udenfor, og at støde nogen ud som hidtil har været inden for (Madsen, 2005)

Vi ser underkendelse som værende en vigtig faktor i eksklusion, og nøgleordene i denne sammenhæng er:

·         Pædagogen overser barnet

·         Barnet bliver ikke hørt

·         Manglende empati overfor barnet/ Underkender barnets følelser.

Når vi ser på inklusion af børn, bliver dette emne diskuteret på såvel national som internationelt plan.

På nationalt plan har vi serviceloven, der bl.a. står at det lovmæssigt er pædagogens opgave at:

·         At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 2008 § 1, stk. 2).

·         Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (Lov om social service § 46, stk. 1).

Målet for social inklusion er at skabe en forbyggende pædagogik, som skal slå alle former for eksklusion i normale institutioner og fællesskaber. Individets dannelse ses i sammenhæng med fællesskabets dannelse, hvor målet er at danne et inkluderende samfund af ligeværdige medborgere (Madsen, 2005).

Pointen i social inklusion er at undgå, at udsætte børn for eksklusion fra det sociale miljø, de færdes i. Her er den pædagogiske rolle at danne så mange relationer til samfundet som muligt.

Bent Madsen præsenterer fem processer i social inklusion.

·         Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Ifølge Madsen er det pædagogens ansvar, at danne ramme omkring barnets udvikling.

·         Muliggørelse af differentierede fællesskaber.

·         Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring. Når man bliver fjernet fra en social kontekst, bliver man fjernet fra muligheden for at tilegne sig de sociale kompetencer, som knytter sig til den sociale kontekst.

·         Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv. Det er professionelle, der skal sørge for, at barnet er i trygge omgivelser og i at få støtte til at danne sociale relationer.

·         Social inklusion er et udtryk for bestræbelser på at undgå segregering (udskillelse) og i det hele taget modvirke alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Det forringer børns udviklings- og læringsbetingelser at være segregeret. Derfor er sociale fællesskaber vigtige for anbragte børn, da de har samme behov som deres jævnaldrende.