Rapporten afleveret

Nu har gruppen fået lavet rapporten færdig og vi er tilfredse med resultatet. Det var godt med alle de oplysninger, som vi alle havde lagt ud på bloggen, for der var godt med stof til vores rapport.
Torsdag morgen mødtes vi og startede med rundstykker, for vi synes vi havde fortjent at hygge os lidt. Rapporten blev afleveret og vi fik snakket om, hvordan vi vil lave vores stand til markedsdagen. Vores fremlæggelse ligger ret tidligt, så den øver vi lige igennem mandag eftermiddag, når vores stand er lavet færdig. Vi glæder os til at fremlægge og vise, hvad det er vi har fået ud af dette forløb.
Vi bruger hver i sær weekenden til at forberede vores 2½ minut, hvor vi skal formidle vores emne og derefter svare på spørgsmål fra vores lærer.
Men vi må indrømme, at vi nu også ser frem til at få juleferie.
Det har været et godt samarbejde, hvor vi ikke altid har været enige, men har fundet ud at tingene alligevel uden at blive uvenner for alvor. Det er og bliver krævende at samarbejde, så det er sikkert godt vi bliver øvet i det.
Vi går på juleferie med glade fornemmelser.

Problemformulering

Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion og fællesskab med tosprogede sfo børn ud fra Århus kommunes ”Busbørns model”, når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?

økonomi og historie

BUSBØRN:
Økonomi og historien i et samfunds perspektiv..

Udgifterne til at køre tosprogede børn i skole er eksploderet. F.eks. i fjor kostede transporten Århus kommune 13,3mio.kr. Efter de seneste meldinger er det en stigning på 40pct. Sammenlignet med 2008. hvor beløbet lød 8,1mio.
I 2009 kostede det Århus kommune 1,6mio.kr yderligt fordi de yngste skolebørn bliver kørt i taxi. Det er en stor stigning siden året før hvor beløbet lød på 900.000 kr.
I dag bliver der i øjeblikket 391 børn kørt fra deres hjemdistrikt til andre skoler. Disse børn mister deres frie skolevalg, hvis de ikke består sprogtesten.
Ordningen er både dyr og omstridt, og den endelig evaluering giver ikke noget fyldestgørende svar på, om den er endegyldig succes eller ej.

Ser vi ud fra selve historien om denne ordning er gået hen, at blive en succes for kommune eller de familier som rammes af denne ordning, melder historien eller undersøgelserne ikke noget om, men medierne giver mange meninger om dette. Men efter vores undersøgelser og ved vores besøg i sfo en på Elsted skole, giver pædagogerne deres bud på dette. De oplyser om, at børn der bor langt fra deres skole, ikke har så mange legeaftaler med klassekammeraterne uden for skole tiden, som de børn der bor i skoledistriktet. At de daglige busture ikke er uproblematiske, dette viser sig ved, at nogle forældre kan berette om voldsomme episoder, grimt sprog og ligefrem mobning i bussen. Mange af vores danske forældre støtter faktisk op omkring de tvangsspredte børn, ved, at sørge for befordring til og fra fødselsdage og legeaftaler. Vi bruger meget tid på, at få det sproglige til, at fungere i børnenes hverdag, men vi mangler ressourcer så det sociale også kommer til, at fungere både i forhold til børnene og deres forældre. På nuværende tidspunkt arbejder vi meget for, at få skilt den bande ad som består af 6 pers. Dette gør vi ved, at gøre brug af de mange aktiviteter vi har til rådighed her i SFOen hvilket har hjulpet meget.

Medierne:
Ifølge: Luhmann er medierne en kilde til viden om, og tolkning af virkeligheden. Men de gengiver ikke kun virkeligheden, de skaber også deres egen virkelighed. Igennem denne kommunikations viden skabes et samfund , hvor der skabes en historie. Disse historier skaber en fælles verden af temaer, om politik, personer, vores følelser. osv. Her bliver det medierne der skaber et billede af vores samfund, som hele tiden er ny. Dette kan gøre det svært for samfundets borgere, at skelne imellem deres dagligdags begreb, er sandt eller om det, vi høre eller læser igennem medierne er sandt eller ikke. Her bliver det svært for hvert enkelte, at afgøre om det, man får at vide, stemmer overens med mediernes virkelighed. Medierne har en kæmper magt i vores samfund i dag.

fn børne konventioner

lavet af Emir

FN Børne konventioner  

Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret  til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske,  åndelige, moralske og sociale udvikling. ” (FN´s børnekonvention, 1989, artikel 27 www.boerneraadet.dk )

Perspektivering

Set i lyset af det senmoderne samfund, hvor alle snakker om, at Danmarks invandrer, både voksne og børn skal lære vores sprog for at kunne begå sig i vores samfund, og vores kultur, med henblik på integration og ligeværd, bliver der i nogle kommuner iværksat nogle tiltag for at fremme dette. Men er projekter som "busbørn" fremmende for integrationen og læring af sprog, når man fratager forældre det frie skolevalg, og børn busses ud til yderkants skoler fra tidlig morgen til sen eftermiddag? Har vores samfund taget en drejning hen imod frivillig tvang, hvor man aldrig ser bagsiden af medaljen, hvor kun invandrefamilierne står tilbage?

Sprog af Susanne

Sproget er vigtigt for at sfoens tosproget børn kan danne relationer og være en del af det sociale fællesskab. I sfo´en kan pædagogerne tilrettelægge aktiviteter, som kan være med til at stimulere sprogforståelsen. Det er vigtigt at respektere og anerkende tosproget børns modersmål, for derved bliver børnene mere kompetente til at tilegne sig det danske sprog. Der findes flere måder at kommunikere på med sproget, både det verbale og kropssproget. Det skal vi pædagoger have med i vores overvejelser, når vi har fokus på aktiviteter af forskellige genre..

test

test

Anerkendende relationer

Vi vil i nedenstående beskrive, den norske forsker, Berit Bae’s (Bae) og tyske professor i socialpsykologi, Axel Honneth’s (Honneth), teorier om anerkendende relationer.

Bae beskriver anerkendelse som mere og dybere end det vi oplever i dagligdagen. Hun opfatter anerkendelse som et menneskesyn og ideal om gensidig ligeværd. Bae mener anerkendelse skal betragtes som en proces, som via kommunikation udvikler samspillet mellem mennesker. Disse samspil har Bae kategoriseret i to typer dialogprocesser, som hun kalder rummelige- og trange mønstre.

·         Rummelige mønstre Indlevende, fokuseret opmærksomhed, lyttende, velvillig fortolkning, tolererende, bevægelig rollefordeling, tjekker forståelsen, henter sig ind igen.

·         Trange mønstre Uopmærksom eller fjern, usynkroniserende, vurderende, nølende modtagelse, rosende, ensidig rollefordeling.

I de samspilsmåder som kommer til udtryk i de rummelige mønstre, har den enkelte ret til sin egen oplevelse, også uden nødvendigvis at få ret. Bae mener, at børn har brug for modstand og frustrationer for at udvikle sig, men at den voksne skal hjælpe til på sidelinjen. F. eks.: ”et barn, som vil have sandaler på selvom det regner, vil i den anerkendende dialog blive mødt med forståelse for dets lyst til de fine nye sandaler, men i dag er det regnvejr, så du skal have gummistøvler på.” Hvis for mange dialoger kommer til at foregå i trange mønstre, f.eks. pga. travlhed, kan den positive læringsmulighed blive forsømt.

Honneth beskriver 3 sfærer som alle er nødvendige for udviklingen af individets identitet og positive selvopfattelse.

·         Private sfære er intime og følelsesnære relationer, i familien, i parforhold og venskaber. Her kaldes anerkendelsen kærlighed. Dette forhold udvikler Selvtillid, og er forudsætningen for overhovedet at indtræde i relationer med andre mennesker.

·         Offentlige sfære er staten, offentlige myndigheder og hermed medborgernes demokratiske rettigheder. Anerkendelsen kaldes her almen agtelse, som udvikler selvagtelse, hvilket er forudsætningen for at tage sine rettigheder i besiddelse.

·         Sociale sfære er forskellige fællesskaber, både privat, institutionsliv og i fritidsliv, hvor anerkendelsen kaldes for social solidaritet. Når fællesskabet anerkender den individuelles præstationer og bidrag, udvikles selvværd. Dette giver mennesker positive erfaringer med solidarisk deltagelse.   

I de forskellige sfærer kan der ske krænkelser, i den sociale sfære kan det f.eks. være i form af ydmygelse, nedgørelse eller ignorering, som kan give skader på individets selvopfattelse.

Bae mener Honneth’s samfundsteori, intet siger om, hvordan man skal arbejde med anerkendende relationer i daginstitutionerne. Det er i flg. Bae vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på børns forskellige kommunikationsmåder. Børn skal kunne mestre, at komme i samspil med andre børn og voksne, hertil benytter de sig af forskellige henvendelsesmetoder, som Bae kalder for ”opmærksomhedsmarkører”. Det kan f.eks. være barnet siger navnet eller ”du”, på den person det henvender sig til, det kan pege eller røre ved noget. Udtryk som ”ved du hvad” eller ”skal jeg fortælle dig noget” er også opmærksomhedsmarkører. Tonefaldet kan have betydning og især ved de mindre børn, er nonverbale signaler, i form af kropslige handlinger, dominerende. Med en tydelig samspilsstil opnår barnet lettere fælles fokus med pædagogen, og dermed bekræftelse i forhold til egne indspil, som præger barnet i dets måde at gå ind i samspil med andre børn på. For børn, er det der sker i almindelige dagligdags samspil, det som lægger grundlaget for en følelse af eget værd, samtidig med at de lærer om andres.

Den anerkendende relation handler også om, at forstå barnets medvirken. Følelsen af at få noget til at ske, barnets erfaring om at dets deltagelse, kan ændre noget i et fællesskab, rummer det, Bae beskriver som medlæring, modsat den didaktisk planlagte læring som f.eks. læreplaner, henleder til. Hun mener, den gode læring kendetegnes ved, at foregå i en atmosfære af nysgerrighed, vitalitet, interesse, legende samspil og spontanitet.

---

Teori som grundlæg for vores undersøgelse og rapport srkivning

udarbejdet af Emir

Indledning

Samfundets udvikling går i retning af en større individualitet blandt individer, skaber en større og større differentiering og en tydeligere kategorisering af mennesker, der herved danner grundlaget for normalitetsbegrebet i samfundet, som ikke kan rumme alle individer. Normalitet, marginalisering og eksklusion er derfor blevet nøgleord i vores diskussioner i gruppen, både frem mod og under vores rapportforløb.

I kraft af vores erfaringer fra vores respektive praktikker, samt temarammen for rapporten, blev vi enige om at vores fokusområde ville ligge på det såkaldte busbørn, anbragt på skole uden deres egne ønske , og herved på en måde ekskluderet fra normalsamfundet. Gennem diskussioner i gruppen og vores glubske vidensindsamling, blev det imidlertid klart, at vi blev nødt til at kategorisere vores undren til det såkaldte busbørn i en sfo gruppe.

For at nærme os en endelig fokusgruppe, tog vi udgangspunkt i hvad vi havde oplevet i vores praktikker og vores hverdags praksis. Vi så en tendens til, at busbørn bliver underlagt en pædagogik der lagde op til lidt eller ingen berøring med selv bestemmelse og et meget vanskelig  socialiseringsproces.

Dette skabte stor undren i gruppen, og samtidig en trang til at undersøge hvad der kunne ligge bag denne form for pædagogik og denne beslutning i forhold til at disse børn skulle flyttes så skole så lang væk fra deres vendte omgivelserfor så at de kan blive aktive deltageri normalsamfundet over tid. Hvad var det i samfundet der gjorde, at de børn og unge ikke havde samme muligheder som alle andre jævnaldrende?

Så var linjerne trukket op, og denne undersøgelse  og rapport giver vores bud på, hvad vi mener der er helt essentielt i det pædagogiske arbejde, for at skabe grundlag for inklusion i normalsamfundet.  

Metode valg

Når vi i vores problemformulering skriver, at vi vil undersøge, hvordan vi som pædagoger kan støtte udviklingen og arbejde med inkludition blandt det så kaldte busbørn, er vi nødsaget til at undersøge hvordan sociale kompetencer udvikles. Ministeriet for familie og forbrugeranliggender definerer social kompetence som: Evnen til at danne tilknytning, empati og sociale færdigheder. Vi har valgt at benytte denne definition på social kompetence i vores rapport.

I vores undersøgelse har vi valgt at inddrage Bent Madsens fortolkning af Axel Honneths anerkendelsesteori 3 sfærer for at belyse identitets dannelsens betydning for børns udvikling af sociale kompetencer.

Vi vil inddrage George Herbert Mead’s teori om symbolsk interaktionisme, som Bent Madsen fortolker den. Vi vil benytte denne teori, fordi den sætter mennesket i en position, hvor socialisering og identitetsdannelse er en ikke-stoppende proces og, at man som individ, afhængig af hvilke kontekster man færdes i, permanent dannes som menneske gennem hele livet. Vi vil benytte teorien til at nærme os en ide om, hvorfor det er vigtigt i forhold til vores målgruppe, at integrere  de så kaldte busbørn i forskellige sociale arenaer udenfor skolen og hjemmet, og derigennem skabe relationer der kan ændre barnets livsforløb..

 I vores undersøgelse vil vi benytte Ida Schwartz’ udlægning af pædagogens rolle i forhold til børns udviklingsopgaver. Helt specifikt vedrørende de 4 udviklingstemaer : Selvstændighed – samhørighed – Mestring og personlig mening, sat i forhold til hvad pædagogens opgave er i forbindelse med at støtte udviklingen af disse områder hos disse børn.

Samfundet går i retningen af en større individualitet og blandt individer skabes differentiering, og en tydeligere kategorisering af mennesker.

Denne tydelige kategorisering giver et billede af hvad normalitet er og kan være med til at ekskludere det enkelte individ.

Normalitet forstås i denne sammenhæng som det flertallet af individer gør.

”Det normale liv er det der leves af majoriteten. Det er normalt at bo i en familie, gå i daginstitutioner og skole, have et arbejde udenfor familien og leve et fritidsliv sammen med jævnaldrende” (Bent Madsen 2005) side 120

Begrebsafklaring – Inklusion /eksklusion

Inklusion: Inklusion betyder at medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele (Madsen, 2005).

Anerkendelse: vi ser anerkendelse som værende en vigtig faktor i inklusion, set i lyset af vores egen proces. Vi ved at der i en anerkendende relation, er en række nøgleord, vi som pædagoger skal kunne mestre:

·         Se barnet

·         Lydhør overfor barnet

·         Empatisk/medfølende overfor barnet. (Poulsen, 1997)

 Eksklusion: ordet eksklusion har to betydninger – At holde nogen ude som allerede er udenfor, og at støde nogen ud som hidtil har været inden for (Madsen, 2005)

Vi ser underkendelse som værende en vigtig faktor i eksklusion, og nøgleordene i denne sammenhæng er:

·         Pædagogen overser barnet

·         Barnet bliver ikke hørt

·         Manglende empati overfor barnet/ Underkender barnets følelser.

Når vi ser på inklusion af børn, bliver dette emne diskuteret på såvel national som internationelt plan.

På nationalt plan har vi serviceloven, der bl.a. står at det lovmæssigt er pædagogens opgave at:

·         At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Lov om social service 2008 § 1, stk. 2).

·         Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (Lov om social service § 46, stk. 1).

Målet for social inklusion er at skabe en forbyggende pædagogik, som skal slå alle former for eksklusion i normale institutioner og fællesskaber. Individets dannelse ses i sammenhæng med fællesskabets dannelse, hvor målet er at danne et inkluderende samfund af ligeværdige medborgere (Madsen, 2005).

Pointen i social inklusion er at undgå, at udsætte børn for eksklusion fra det sociale miljø, de færdes i. Her er den pædagogiske rolle at danne så mange relationer til samfundet som muligt.

Bent Madsen præsenterer fem processer i social inklusion.

·         Dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer. Ifølge Madsen er det pædagogens ansvar, at danne ramme omkring barnets udvikling.

·         Muliggørelse af differentierede fællesskaber.

·         Social deltagelse anses som en grundlæggende forudsætning for læring. Når man bliver fjernet fra en social kontekst, bliver man fjernet fra muligheden for at tilegne sig de sociale kompetencer, som knytter sig til den sociale kontekst.

·         Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv. Det er professionelle, der skal sørge for, at barnet er i trygge omgivelser og i at få støtte til at danne sociale relationer.

·         Social inklusion er et udtryk for bestræbelser på at undgå segregering (udskillelse) og i det hele taget modvirke alle former for ekskluderende processer i det institutionelle miljø. Det forringer børns udviklings- og læringsbetingelser at være segregeret. Derfor er sociale fællesskaber vigtige for anbragte børn, da de har samme behov som deres jævnaldrende.

Det moderne samfund. Dorte.

I det danske velfærdssamfund hersker der en forstilling om at , den enkelte har ret og pligt til at tilpasse sig den etablerede sociale orden og de forbundne forstillinger om det gode og normale liv, hvor man er i stand til at klare sig selv. Men  uanset om barnet bevæger sig inden for en normal eller socialpædgogisk sammenhæng, vil normalisering og tilpasning altså være det primær krav til barnet. Dette krav er stadig vanskeligt for nogle børn at imødekomme. Her vil dilemmaet blive et  samfundsmæssigt brudlinje. I de seneste år er begrebet som den rummelige folkeskole og den rummelige daginstitution dukket om i den faglige og politiske debat, for, at forsøge på at imødekomme integrationens dilemma. Børns opvækstvilkår kan forståes på baggrund af en samfundsmæssigt brudlinje, som primært adskiller livet i familien fra livet i daginstitutionen. En dobbeltsocialisering. BARN-FAMILIE-SAMFUND. Her skal barnets relationer nu både udvikles gennem forholdet til forældrene og gennem statens instituationer. Her bliver udviklingen i det moderne samfund idag en kæmpe ufordring. Fordi vi netop i det danske moderne samfund hele tiden er nød til ,at omgås fremmede mennesker med en anden social og kulturel baggrund end vores egen. Idag set ud fra det moderne samfund er det dagtilbuddets opgave, at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst" ikke som supplement til hjemmet, men i samarbejde med forældrene. De to socialiseringsinstanser er blevet ligestillet i loven. Ifølge Madsen . siger han, at børn idag tilegner sig nye kompetencer.
* De almenmenneskelige kompetencer: De grundlæggende ressourcer et menneske har(selvtillid, intiativ og handlekraft, evne til at omgåes andre m.m.
* De almene kompetencer: Som rummer færdigheder, vi alle skal kunne i dette samfund( læse, skrive,regne,måske idag også beherske it.
* De jobspecifikke kompetencer.
Ud fra lovens formulering bliver det i dagens danmark de almenmennskelige kompetencer som bliver brikkens nødvendighed for, at blive selvstændigt og social og kunne indgå i forpligtende fællesskaber med andre. Man kan godt sige, at vores danske børn og børn med en anden etnisk baggrund kommer på hårdt arbejde i vores postmoderne samfund.

Rapportens udformning af Susanne

Rapportens udformning

I vores rapport skal der være følgende:

1.     Indholdsfortegnelsen

2.     Indledning

3.     Metodeafsnit

4.     Teorien

5.     Analysen

6.     Konklusionen

7.     Reference litteraturliste

8.     Litteraturliste

Der skal naturligvis være en forside, en bagside og den skal være i en mappe.

Menneskesyn af Susanne

Menneskesyn af Susanne

[1]”Det mekaniske menneskesyn betragter menneskelig udvikling som en rationel proces, man kan planlægge og styre.”

Hvis der er et problem, så må man finde hvorfor det er opstået. Individet skal være i centrum og der skal fokuseres på egenskaber. Mennesket er som en computer, hvis der er opstået en fejl kan den laves igen.

Ud fra et samfundsmæssigt syn er der i vores rapport og emne tale om et mekanisk menneskesyn, fordi Århus kommune har planlagt at gennemfører speciel undervisning for elever, som ikke har danskkundskaber nok til gennemfører og bestå den test som de skal bestå, for at komme tilbage til deres normale skole og klasse. Det er [2]Århus komme som benytter sig af L 594, § 5, stk. 8 i Folkeskoleloven. Kommunen i loven, som gør det muligt at planlægge og styre tosproget børns måde at tilegne sig danskkundskaber.

---

[1] ”Kommunikationskultur” af Susanne Idun Mørch

[2] Århus Kommune

Børn og Unge

Videncenter for Integration

Pierre Bourdieu af Susanne

Pierre Bourdieu af Susanne

Med udgangspunkt i Bogen ”Sociologi” af Poul Brejnrod, bruger vi noget fra Pierre Bourdieu som har en plads i bogen.

Pierre Bourdieu (1930-2000) var Fransk sociolog og er meget populær og hans teorier bliver benyttet i mange studier her i landet.

Pierre Bourdieu taler om social ulighed. Når vi tager befolkningen i Danmark, så er der forskellige samfundsmæssige klasser og det kan give magtkampe, fordi vi alle gerne vil være en del af magten. Når vi så tænker på børnene og de forskellige klasser og grupper de kommer fra, så kan man måske godt forstå at der er social ulighed. Børnene bliver præget af de sociale forhold, som de vokser op under i deres barndom.

Det gælder både de økonomiske - hvilke midler familien råder over, udannelsesmæssige – hvordan familien har uddannet sig til arbejdsmarked, kulturelle – hvor familien kommer fra og hvad det betyder for familien og den sociale status – som viser hvor man ligger i det samfundsmæssige lag.

Habitus er de ting som barnet lærer, når fx familien udfører de ting som dagligdagen byder på. Når barnet er voksen agere det med de iagttagelser og erfaringer som har haft en betydning i barndommen.

Den primære habitus stammer fra familien og den måde vores opvækst har formet sig. Den sekundær habitus stammer fra de sociale arenaer vi har været tilknyttet i vores barndom.

At børn vælger samme faglige fag som forældrene er måske ikke så mærkeligt, fordi børnene er vokset op med familiens holdninger og værdier og derfor er det trygt at vælge i samme retning, fordi det måske svarer til de forudsætninger vi kommer med.

Pædagogernes kompetencer af Susanne

Pædagogerne skal have de samme kompetencer som til danske børn, fx skabe tryghed for børnene, være omsorgsfuld, tilrettelægge aktiviteter for børnene, planlægning af børnenes hverdagen i forhold til de pædagogiske læreplaner.
Dagtilbudsloven § 8. Stk. 2
1 Alsidig personlig udvikling
2 Sociale kompetencer
3 Sproglig udvikling
4 Krop og bevægelse
5 Naturen og naturfænomener
6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Altså udvikle børnene i en samfundsmæssig retning, så de kan begå sig i vores samfund og være givende borger i vores land.

Men i Århus kommer medarbejderne på et kursus som varer i en uge, der lærer medarbejderne, hvordan de kan være med til at udvikle og lærer tosprogede børn dansk. Pædagogerne skal være engagerede, fordi det er mere krævende at arbejde og skulle forholde sig til børn, som ikke kan dansk på det niveau som Århus kommune kræver at børnene skal kunne.

Det kræver at pædagogerne har en positiv holdning overfor tosproget børn og deres familier.
Så det er vigtig at gøre op med sig selv, om man kan arbejde ud over ens normale værdier,hvis de ikke er i overensstemmelse med arbejdet med tosproget børn.
Ligesom ens personlige holdninger må ikke komme til udtryk negativt, hvis den ikke stemmer overens med det som er aftalt.
Vigtigt at have taget stilling til, hvordan man forholder sig overfor tosproget, når etik er indblandet. For de har måske et andet syn på etik.
Vigtigt at have retningslinjer for hvordan moralen skal være i institutionen.
Normerne kan være de love som pædagogerne skal rette sig efter og de må gerne være oplyste og gennemskuelige.
Pædagogerne skal rette sig efter de gense regler som er i institutionene og arbejde udfra reglerne.

Det kræver at pædagogerne er professionelle, kan samarbejde med forældrene og kan se en mening med at lærer tosproget børn dansk på en anden måde end normalt.
Det kræver et godt tværprofessionelt samarbejde til fx tolke, så forældrene ikke føler sig udenfor i dialogen.
Det kræver at pædagogerne er rummelige i deres syn på tosprogede børn.

Social arv af Susanne

Social arv                          

Med udgangspunkt i Poul Brejnrod vil jeg forsøge at definere hvad social arv er. Social arv er et begreb som blev opfundet af den svenske psykiater Gustav Jonsson i 1969, der betyder at forældre overfører deres opfattelser om værdier, holdninger, livsanskuelse, normer, etik og regler til barnet. Derved kan det måske være muligt at iagttage, hvordan barnet vil klarer sig senere i livet, fordi man har kunnet følge, hvordan familien har klaret sig gennem tilværelsen. Det er forskelligt, hvordan social arv har betydning for det enkelte barn.

Hvis barnet har en anden etnisk baggrund, så er den sociale arv måske ikke i overensstemmelse med det, som et dansk barn normalt ville have. Det kan være at forældrene overfører de holdninger, som de har lært i deres hjemland og derved bliver barnet ikke socialiseret til at indgå i det danske samfund på lige fod med danske børn. Deres værdier, moral, normer, etik og regler som de har lært i deres barndom/hjemland, men de forstår måske ikke, hvordan de skal agere i det danske samfund. Derved bliver etniske børn måske ikke socialiseret så godt som de danske børn.
Religion har betydning, fordi der i de forskellige trosretninger er forskellige holdninger og det har måske indflydelse det har på socialiseringen af det enkelte barn. Det er måske forbundet med restriktioner, så udviklingen af barnet ikke foregår på samme måde som de danske børn.

Høj eller lav status har indvirkning på om barnet bliver socialiseret, så derfor har det en betydning i forhold til social arv. Men det er ikke bevidst hvor stor betydning det har. Børn med såkaldt social negativ arv kan godt udvikle sig til en selvstændig borger i vores samfund, selv om barnet ikke har haft de bedste vilkår. 

opgave forståelse

Problemformulering:

Hvordan kan pædagogerne arbejde med tosproget sfo børn når integrationen  bliver sat i fokus ud fra Århus kommunens busbørns ordning og, hvilken dilemmaer kan dette få for børnenes trivsel i deres hverdag?

 Beskrivelse af projektet:

Samfundet går i retningen af en større individualitet og blandt individer skabes differentiering, og en tydeligere kategorisering af mennesker.

Denne tydelige kategorisering giver et billede af hvad normalitet er og kan være med til at ekskludere det enkelte individ.

Med disser for vores pædagogiske øje kom vi på sporet af den nye lovgivning som Århus som en af det få kommunen i Danmark bruger.  Det som blev tydelig for os var at kommunen har skabt noget der kaldes bus børn. Busbørn er de børn som ikke består kick sprog  test  og skal omplaceres fra deres kendte omgivelser til ny skoler og nye omgivelser.

 Problem stilling: det som måske kunne være en god ide kunne også give bagslag. Det betyder, hvad sker der med disse børn når det kommer i det nye omgivelser. Hvordan bliver det integreret idet nye omgivelser. Hvordan forgår inklusion og om eksklusion finder sted.

Derudover vil vi bruge ”Pædagogisk regelsamling” for at komme ind under det lovmæssige, som handler om tosproget børn i en skolefritidsordning.

Vi vil ud fra bogen ”Sociologi” kort komme ind på social arv og hvilken betydning social arv har i forhold til tosproget børn med henblik på at lærer sproget dansk? Er der forskel på hvilken kultur man kommer fra, når der skal læres dansk?

Vil bruger bogen ”Inklusionens pædagogik” og ser på, hvordan pædagoger kan medvirke til at børnene føler sig inkluderet i fællesskabet.

Vi bruger bogen ”Den tværprofessionelle praktiker”, for at se om der er tværprofessionelt samarbejde i skolefritidsordningen finder sted.

Vi vil bruge pædagogens kompetenceprofil, for at undersøg hvilke kompetencer pædagoger skal besidde for at kunne arbejde med tosproget børn. Skal pædagogerne have mere uddannelse, for at kunne arbejde under Århus modellen?

Kost og hygiejne: da vi går ud fra at disse børn har et anderledes mad kultur vil vi se om der bliver taget hensyn til disse. Med hensyn til hygiejne vil vi undersøge om der er nødvendigt med med mere fokus.

Sygdom i gruppen, Susanne

Jeg er blevet ramt af sygdom, men håber snart at blive rask igen. Men det går selvfølgelig ud over gruppearbejdet, fordi jeg ikke bidrager med så meget lige nu, men det skal jeg nok gøre igen. Så jeg kommer ikke med til Århus i morgen, men forsøger at læse lidt herhjemme. Jeg har åbnet får office communicator, for at være lidt med i dag.
Jeg håber de andre får en god dag både i dag og i morgen.
God tur
Susanne

forforståelse for emne valg

fælles indlæg

Beskrivelse af projektet:

Samfundet går i retningen af en større individualitet og blandt individer skabes differentiering, og en tydeligere kategorisering af mennesker.

Denne tydelige kategorisering giver et billede af hvad normalitet er og kan være med til at ekskludere det enkelte individ.

Med disser for vores pædagogiske øje kom vi på sporet af den nye lovgivning som Århus som en af det få kommunen i Danmark bruger.  Det som blev tydelig for os var at kommunen har skabt noget der kaldes bus børn. Busbørn er de børn som ikke består kick sprog  test  og skal omplaceres fra deres kendte omgivelser til ny skoler og nye omgivelser.

 Problem stilling: det som måske kunne være en god ide kunne også give bagslag. Det betyder, hvad sker der med disse børn når det kommer i det nye omgivelser. Hvordan bliver det integreret idet nye omgivelser. Hvordan forgår inklusion og om eksklusion finder sted.

Nye problemstillinger : Dorte.

Hvordan kan pædagoger arbejde med to sprogede sfo børn, når integrationen bliver sat i fokus ud fra Århus kommunes busbørns ordning og, hvilken dilemmaer kan dette få for børnenes trivsel i deres hverdag?

Hvordan kan pædagoger arbejde med to sprogede sfo børn, hvor trivsel  og integration bliver sat i fokus, med udgangspunkt ud fra Århus kommunes busbørn ordning og, hvilken dilemmaer kan dette få for børnens trivsel i deres hverdag?

Hvordan kan pædagoger arbejde med to sprogede SFO børn , hvor trivsel og integration bliver sat i fokus, set ud fra Århus kommunes busbørns ordning og, vil kommunens ordning give nogle dilemmaer for børnenes trivsel?

Tværprofessionelt samarbejde - Carsten

Århus kommune har taget initiativ til dette projekt med tosprogede børn, som hovedsagligt kommer fra "getto" kvarterene i og omkring Gellerup. Det handler om såkaldte "busbørn", der bliver busset ud til skoler rundt omkring i Århus. Disse skoler kaldes modtager skoler, og er særlig udvalgt af Århus kommune. Pilotprojektet starter med en sprogscreening af de tosprogede børn, allerede ved skolestart, skoleskift eller som tilflytter til Århus kommune, uden undtagelser. Dette gøres for at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog.
Det tværprofessionelle samarbejde vægtes meget højt, for at holde disse børn på sporet i forhold til indlæring af det danske sprog. Århus kommune har et tæt samarbejde med tolke, som sendes ud til familier, hvor der er sproglige vanskeligheder. De tolke som er ansat, er enten arabisk eller tyrkisk talende. Netop samarbejdet med forældrene til de tosprogede børn er vigtigt, da man i kulturmødet ofte ser dilemmaer i forhold til den danske kultur, og hermed prøver at skabe en fælles forståelse for begge kulturer. Men også skoler og SFOér er i tæt samarbejde, både med hinanden, familier og kommunen.

Besøg på Elsted skole - Carsten

Til trods for en halv snestorm lykkedes det os at komme frem til Elsted skole, hvor vi havde aftalt et møde med skolens pædagogiske leder, Jens.E.G. Nielsen. Til mødet var også skolens leder, Lene Lykke-Olesen, samt lederen fra skolens SFO, Bjarne Nielsen tilstede. Vi blev godt taget imod, og mod min forventning, var de dybt seriøse, i form af deres fremmøde og engagement for os. Vi havde forberedt nogle interviewspørgsmål, som kan ses på tidligere indlæg på vores blog. Alle spørgsmål blev stort set besvaret, idet de i deres besvarelser, gav svar på de spørgsmål som vi så ikke stillede. Interviewet tog godt 45 minutter, og syntes at det gik rigtig godt, med brugbare oplysninger og svar. Interviewet blev optaget på mobiltelefon, men desværre i et format som ikke understøttes til afspilning. Heldigvis tog Susanne notater på pc, så det meste kunne huskes. Vi fik lavet en ny aftale med SFO leder Bjarne Nielsen, om at komme igen tirsdag d. 7.11.2010 for at lavet observationer på de tosprogede børn. Aftalen lyder på 1 time med 0. - 2. klasse og 1 time med 2. - 4. klassetrin. I vores observation, vil vi kigge på, om de tosprogede leger og integrere sig med danske børn, med henblik på at finde ud af om disse "modtager skoler" i virkeligheden virker. Vi ved godt, at en times observation er minimal, men håber på at få et billede af hvordan hverdagen fungere børnene imellem.

Integration som assimilation og segregation.Af Dorte

At " integrere er et udtryk der stammer fra latin, som betyder sammensmelte, eller sammensmelning af flere dele. man kan godt sige at der er forskellige måder, hvorpå kulturerne integrerer sig i hinanden. Set ud fra teoriens perspektiv opdeles disse i .
Assimilitationsteorien: Som betyder: optage og gøre lig med.
Det var Franskmanden Emile Durkheim der arbejdede med begrebet integration som assimilitation. han mener det er igennem fællesskabet arbejdet og den organiske solidaritet , som individet fik. Assimilitionsprocessen kan deles op i syv dele:
1. Kulturel assimilation.( ændring af kulturelt mønster til majoritetskulturens) 2. Strukturel assimilation(deltagelse i majoritets-samfundets sociale/ institutionelle liv) 3.etnisk blandede ægteskaber. 4. følesesmæssigt tilhørsforhold kulturen.5. fravær af fordomme. 6. fravær af diskrimination. 7. fravær af værdi og magtkonflikt. Her bliver idealet en forudsætning for at kontakten mellem majoriten og minoriteten kan skabes et fælles sprog. Så for, at udlændingene i Danmark skal assimileres, skal de tale dansk og tænke som os dansker og samtidig opgive deres egen kultur. Dette lykkes også for nogle indvandrer især for 2-3 generationsindvandrer. Mange af disse ses som assimilerede. Men hvad med dem det ikke lykkes for?
ser vi på ordet segregation. Vil det have modsatte betydning af integration. Det betyder feks: at indvandrerne bor i ghettoområder og" kun her" omgåes hinanden. Mange af disse kan og vil blive isoleret indvandrere fra det danske samfund. Hvor kulturerne ikke integreres i  det Danske samfund. .

To sneet inde. To kæmper sig frem.

I dag Mandag d.29 har vi en aftale med Elsted skole. Men endnu engang må nogle af os blive inden døre på grund af vejret. Men Carsten og Susanne kæmper sig lige nu frem til skolen, mens sneen blæser for fulde kraft. Håber, at de får en god oplevelse, som de senere, må dele med mig og Emir når de kommer hjem. I sne står urt og busk i skjul der er så koldt derude. Dog synger Susanne og Carsten på de danske sne klædte veje. Pas nu på derude!

Set ud fra det pædagogiske perspektiv: af Dorte.

Den måde skolen- institutionen modtager tosprogede elever/børn og deres forældre på er alt afgørende for disse. jeg mener, at det i høj grad er et spørgsmål om at vise anerkendelse ved, at være interesseret i og acceptere de tosprogede, deres baggrund kultur og særlige kompetencer. Her bliver værdien i hverdagens praksis på to sprogsområdet de over ordende holdninger, som værdier og menneskesyn vigtige brikker i børnenes hverdag. Det er vigtigt, at anerkende børnenes og forældrenes anden sproglige og kulturelle kompetencer. Børn og børns kultur har været i fokus længe. men i det Danske samfund er der i øjeblikket en lige så stærk kulturel brydning, der handler om integrationer af de mange nye borgere der kommer til vores land, med andre normer anden religion og en anden kultur . her bliver debatten om børne kulture som et af vores allervigtigste indsatsområder. For hvad enten vores børn kommer fra den ene eller anden slags familie, så skal de alle vokse op til gode, glade og konstruktive borgere i det Danske samfund, det er integration i praksis.
jeg har valgt ,at vise dette igennem modellen SELVET. I pædagogikkens grundtænkningen er, at alle mennesker er rette mod, at få opfyldt nogle behov, og det er gennem andre mennesker, disse behov enten bliver-eller ikke bliver mødt.

Interviewspørgsmål

Hvad er Jeres menneskesyn, og hvordan arbejder I med det?
Hvordan og med hvem arbejder i tværfagligt?
Hvor meget forældresamarbejde er der, og hvor højt vægter i dette?
Hvilke retningslinjer har I overordnet fra kommunen?
Hvilken pædagogisk tilgang har I til disse "busbørn"?
Hvad gør I, hvis børnene ikke kommer til undervisningen uden for sygdom, og er der nogle sanktioner for dette?
Hvordan arbejder skolen med kulturelle forskelle, og tages der højde for disse?
Hvordan er skolens overordnede trivselspolitik omkring eleverne på skolen?

Sproglige vanskeligheder - weekendfise. Carsten/Dorte

Kulturelle forskelle - Lidt mere weekendfise...!!!

Spørgsmål fra Susanne til feltarbejdet

Spørgsmål til interview
1.      Mener I det er en succes med ”busbørnene”?
2.      Er der stor forskel på hvilke sociale status børnene kommer fra og har det indvirkning på børnenes evne til at lære dansk?
3.      Hvordan står det til med forældresamarbejdet, når børnene bliver flyttet til andre skoler og får andre lærer, som ikke har relationer til børnene?
4.      Hvordan bliver børnene inkluderet i fællesskabet, når de kommer tilbage igen?
5.      Eller er de så ekskluderet af fællesskabet, fordi de for en tid ikke er med i fællesskabet?
6.      Hvordan klarerer børnene den omskiftelighed der er forbundet med, at skulle lærer et nyt sted og derfor har flere sociale arenaer at stå model til?
7.      Hvordan fungere det tværprofessionelle samarbejde mellem de forskellige skoler?
8.      Hvordan bliver der tilført flere ressourcer til ”busbørnene”?
9.      Har I indsigt i, hvordan børnene har det med disse sprogtest og konsekvenserne, når de ikke kan gennemfører testen tilfredsstillende?
10.  Har I indsigt i, hvad Århus kommune får ud af dette tiltag økonomisk?

Forforståelse af Susanne

Da jeg hørte om "busbørnene" i Århus for f'ørste gang i sidste uge, blev jeg meget overrasket. Fordi det er etniske børn som ikke kan klarer en dansk sprogtest og derfor bliver de hentet i bus og kørt til en anden skole i en periode, for at tilegne sig bedre danskkundskaber.
De børn bliver revet op fra deres normale tilværelse og skal være i stand til klare omskifteligheden, når de skal på en anden skole og lærer nye sociale arenaer at kende og kunne agere i dem.
Deres forældre har her ikke frit skolevalg, nej børnene er tvungen til at skifte skole uden at kunne protestere overhovedet.
Disse børn skal forholde sig til nye børn, som de måske kun kommer til at kende via busturen, så der bliver måske ikke dannet fællesskaber eller bare nye relationer. Hvordan mon stemningen er i bussen, for det kan da ikke være lutter idyl, når det er børn som ikke betegnes som gode nok og derfor måske ikke har det så godt med sig selv.
Jeg tænker på, hvordan disse børn har eller får det, for jeg synes det må være svært at skulle agere i forskellige arenaer plus at disse børn ikke måske ikke har relationer til den nye skole.
Det er måske også svært at komme tilbage til den gamle skole, for der ved børnene at danskkundskaberne ikke var gode nok, så det kunne måske være en grund til at blive ekskluderet af fællesskabet.
I dette tema 3 drejer det sig om individ, fællesskab og forskellighed. Jeg synes det er et spændende tema, men det er muligvis, fordi jeg har arbejdet med etniske børn og boet i Holland i en periode. Mit syn på dette tema er at jeg synes vi alle skal være her og behandles med respekt. "Behandle mig som du vil have jeg skal behandle dig". 
Jeg ser frem til at få en større og bredere viden om dette emne og jeg håber det er et bedre billede jeg danner mig senere i forløbet.

Buskørsel forhindre venskaber

Sprogscreening

 

retweet

Buskørsel forhindrer venskaber

Af Miriam Lykke Schultz | folkeskolen@dlf.org

Århus gennemfører som den eneste kommune i landet tvungen bustransport af tosprogede elever til »hvide« skoler. Elever mangler sammenhæng mellem skole-, fritids- og familieliv og har svært ved at danne venskaber, lyder kritikken.

'Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole', siger Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.

»Sara, du skal op!« lyder det fra storesøster Sucdi. Hendes stemme er mere kontant, nu hvor hun gentager sig selv for tredje gang. »Jeg gider ikke«, lyder det dæmpet fra dynen. Det er mørkt i lejligheden hos familien Ali Weheliy. Tunge fløjlsgardiner skærmer for det skarpe morgenlys, og en sød duft af krydret te mildner overgangen fra nat til dag, og lidt efter bevæger lillesøsteren Sara alligevel sit hoved op over dynekanten. Lillebror Anas er allerede stået op og tøffer forvildet rundt i stuen. »Hvad mangler du?« spørger Sucdi. »Det ved jeg ikke, jeg er ikke helt vågen endnu«, svarer han groggy. 20 minutter senere har Anas og Sara travlt. Sara smyger et tørklæde om de krusede lokker, inden deres far følger dem ned til bussen, der skal transportere dem 15 kilometer ud til deres skole i Lystrup.
323 elever i Århus Kommune flyttes fra én verden til en anden hver dag, for kommunen har obligatorisk bustransport for elever, der ikke har klaret en sprogscreening inden skolestart. Fra de grå betonklodser i vestbyen til skoler i de mindre byer i kommunens udkant. Det er loven, der giver mulighed for at henvise tosprogede børn til en anden skole end distriktsskolen.
»Det er et kæmpe problem, at man har vedtaget en lovgivning nærmest uden inddragelse af de mennesker, den vedrører. Modellen mangler blik for, at børn har et hverdagsliv, der skal hænge sammen«, siger socialrådgiver Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.
Hendes undersøgelse bygger blandt andet på interview med ti børn og to forældre, som er omfattet af busordningen. I sin undersøgelse peger hun på, at eleverne kan opleve problematiske hverdagsvilkår, hvor tilværelsen er præget af en manglende sammenhæng mellem skole-, fritids- og familieliv. Hvor dagene helt konkret præges af lange ture i bussen, vanskeligheder ved at danne venskabsrelationer på modtagerskolen og manglende mulighed for at deltage i, og invitere til, sociale aktiviteter.
»Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole, og hvis det lader sig gøre, så er det typisk med andre børn med anden etnisk baggrund«. Eleverne adskiller meget skarpt det sociale liv, de har i skolen, og det sociale liv, de har derhjemme, mener hun. »De kan nærmest se undrende på mig, når jeg spørger, om de har nogle af deres klassekammerater med hjem. Konsekvensen af en sådan spredningsmodel bliver altså, at vi får en gruppe, som ikke har samme muligheder for at besøge deres klassekammerater, som andre skolebørn har. Det betyder, at der er nogle fællesskaber, de bliver udelukket fra, og det kan være svært at få en følelse af, at man er en del af klassen, hvis de andre taler om den filmaften, de havde dagen før, eller om Benjamins fødselsdag«.

Flere fordele end ulemper

Men det billede har Jesper Holme, der er konsulent ved Århus Kommunes Videncenter for Integration, svært ved at genkende. »De positive konsekvenser af at blande elever med sprogstøttebehov med nogle uden sprogproblemer er helt klart større end de problemer, det giver«, siger han og henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse fra 2007, der viser tilfredshed blandt forældrene. Hvert femte barn i Århus har dansk som andetsprog. Det tal er typisk meget overraskende for forældre og lærere på skoler, hvor der er forholdsvis få børn med dansk som andetsprog. »Det gode ved anvendelsen af loven er, at det ser ud til, at børnene sprogligt rykker, hvilket jo også er selve målet. Derudover er det en sidegevinst, at integrationsopgaven på skolerne i Århus nu bæres af flere skuldre end før«, siger Jesper Holme. Det er vigtigt, at arbejdet bliver taget alvorligt, understreger han. Derfor har kommunen fokus på grundorienteringer, massiv efteruddannelse af personale og løbende vejledning på modtagerskolerne.

De forskellige miljøer

»Det er en stor udfordring at bo langt væk fra, hvor resten af ens kammerater bor. Den ideelle løsning er selvfølgelig, at man går i skole, tæt på hvor ens klassekammerater bor, for at holde kontakten med dem«, siger pædagogisk leder på Lystrup Skole Morten Fjord. Her har man i dette skoleår 50 henviste elever ud af et samlet tal på 576. Det stiller store krav til busbørnene, at de dagligt skal navigere rundt i så vidt forskellige verdener, mener han. »Når de kommer ud på skolen, støder de ind i en rimelig danskpræget verden, som er meget anderledes end den, de kender. Den største forskel ligger i kulturen. Nogle gange bærer de nogle normer med, som man slet ikke kan forstå eller forlige sig med i den danske skolekultur. Det kan være ting, der kan være religiøst eller traditionelt baseret«, siger Morten Fjord. For at være optimalt rustet til modtagelsen af de tosprogede har skolen haft lærere på tosprogskursus, og det, mener han, har været med til at give så nænsom en start som muligt.
»Buschauffør, der er en, der trykker stop«, råber en barnestemme, da stoplampen blinker, sekundet efter at bussen har sat i gang. »Det er nok, fordi han ikke vil i skole«, svarer chaufføren humoristisk. Anas har sat sig på et sæde forrest i bussen, mens Sara har fundet ned til en veninde næsten bagerst. De har været bedste veninder lige siden den første dag, hvor de mødte hinanden i bussen.

Nogle klumper sig sammen

En særlig udfordring for Lystrup Skole er at få eleverne til at skabe relationer på tværs af etnicitet. De nye og ukendte omgivelser kan få dem til at søge sammen med nogle fra samme etniske tilhørsforhold. »Specielt de arabiske børn klumper sig sammen og blive klikeagtige, hvorimod somaliere og asiater er mere åbne og sociale og har lettere ved at komme i kontakt med andre«, siger Morten Fjord. Klikerne kan hindre relationer med de danske elever i klassen. Derfor forsøger skolen i nogle tilfælde at hindre busbørnene i at skabe etniske grupperinger.
I en af børnehaveklasserne er der indført den regel, at man i de første måneder kun må lege med dem, man går i klasse med. Frikvartererne bliver afholdt forskudt, og i timerne bliver der snakket om vigtigheden af at få nogle venner i sin egen klasse og om klassefællesskabets betydning. Indsatsen har været med til at danne venskabsrelationer på tværs af etnicitet, men det er stadig en udfordring at lege sammen, når de ikke er i skole.
»Jeg tror, venskaberne kan være stærke, men det er svært at udføre dem i praksis, fordi der er den afstand. Nogle er splittet, fordi de lige pludselig opdager, at de har deres bedste venner i Lystrup, men nogle gange kan det godt være svært at se dem i fritiden. Så må de nøjes med deres venner i nærområde«, siger Morten Fjord.
Børnenes mulighed for at danne venskaber er meget afhængig af forældrenes overskud. »Hvis de er stærke, så får de opbygget en vennekreds og får gode venner herude. Ikke så mange, som man normalt gør, men de får nogle. Det er i den bedste ende. I den dårligste ende får de ikke nogle«, siger Morten Fjord.
»Man må have øje for, hvilke muligheder familien reelt har for at støtte op om deres børns skolegang«, mener Jesper Holme, der vurderer, at der desværre er en oversandsynlighed for, at eleverne kommer fra hjem, hvor der er arbejdsløshed, lav social indkomst, sygdom og traumatisering samt andre sociale forhold, som ikke er hensigtsmæssige i forhold til at støtte sit barns skolemæssige udvikling. »Derfor er det enorme arbejde, vi ser på skolerne og iblandt forældregrupperne, forbilledligt og befordrende for at fremme den sociale trivsel. At få et godt samarbejde med forældrene handler ikke kun om afstand. Det handler mindst lige så meget om at give en særlig støtte til socialt svagt stillede forældre - både indvandrerforældre og danske forældre.

Vil lære skolen at kende

Mariam Abdi er alene med fem børn. Tre, der går på Elsted Skole, en, der går på lokalskolen i 9. klasse, og en baby, hun er på barsel med. For Mariam Abdi er det vigtigt at have en god kontakt til skolen og de andre forældre i børnenes klasser. Når hun har muligheden for det, tager hun ligesom denne morgen derfor med sine børn ud til Elsted skole. »Jeg gør det, fordi jeg er nysgerrig. Jeg vil gerne lære skolen og de andre forældre at kende, men det er hårdt arbejde«, siger Mariam Abdi. Stod det til hende, gik alle hendes børn på distriktsskolen.
»Jeg forstår ikke, hvorfor det er mine børn, der skal flyttes, og ikke de danske«, siger Mariam Abdi.
Det ufrivillige i modellen er meget centralt for, hvordan den opleves af børnene og familierne, mener Marie Trillingsgaard. »Man skal ikke glemme, at det her er en tvangsmodel, og man bliver nødt til at have øje for, hvad det betyder for familierne at være tvunget udi andre skolevilkår end dem, andre familier har«. Problemet med tvangsmodellen er netop, at den gælder for en bestemt gruppe af befolkningen, mens der er andre, modellen ikke gælder for. De forskellige vilkår skaber forskellige grupper i samfundet. »Hvis oplevelsen af andetgørelse og diskrimination bliver stor nok, vækker det frustration hos forældrene, hvilket naturligvis påvirker den måde, forældrene engagerer sig på i forhold til deres børns skoleliv. Det kan have den konsekvens, at skolen bliver meget isoleret fra børnenes fritid og familieliv«, menerMarie Trillingsgaard.
»Det er afgørende for deres trivsel, at skole- og fritidsliv hænger sammen. Ellers bliver de splittet mellem to verdener«, mener Morten Fjord. Derfor er det vigtigt, at de bruger skolefritidsordningen og andre fritidstilbud på modtagerskolen og får skabt nogle gode kammeratskaber. »Når de er i skolefritidsordning, ser vi, at de udvikler venskaber. Det er måske ikke de venskaber, som følger dem, når de har fri, men de er der herude«, siger han.
Klokken når knap at ringe færdig til frikvarter, før stolene er skubbet tilbage fra bordene, og eleverne strømmer ud i gården. »Må jeg være med«, spøger Sara en pige, der flygter hvinende væk fra bolden. Sara har mange venner i klassen, for når der spilles stikbold, så må alle være med, fortæller hun. Men uden for skole- og skolefritidsordningstid ses hun ikke med nogen. Der har hun kun sine venner i Bispehaven.

sprogtest

Litteraturliste
Sprogscreening Af Dorte Borup

Vis, hvad du kan

Undervisningsministeriet: ”Vis, hvad du kan”. Undervisningsministeriet, 2007.

sprogtest

Forside til hele materialet (294 kb)

Sprogscreening af tosprogede
skolestartere og skoleskiftere

	Vejledning (1,7 mb)
	Skolestartere Instruktion (pdf 1,2 mb) Skemaer (pdf 2,3 mb) Skemaer (word 0,9 mb) Materialer (pdf 1,2 mb)
	Skoleskiftere børnehaveklasse-2. klasse Instruktion (pdf 1,6 mb) Skemaer (pdf 2,3 mb) Skemaer (word 1,0 mb) Materialer (pdf 2,2 mb)
	Skoleskiftere 3.-10. klasse Instruktion (pdf 1,7 mb) Skemaer (pdf 5,1 mb) Skemaer (word 1,1 mb) Materialer (pdf 1,2 mb)

Busbørn er en succes

Busbørn er en succes

Tvangsfordelte elever klarer sig godt

Tvangsfordelte elever klarer sig godt

Ledsagere til busbørn er dyre

Ledsagere til busbørn er dyre

Busbørn koster Århus 13 mio. kroner

Busbørn koster Århus 13 mio. kroner

ved undersøgelse af sprogtest.

Af: Dorte Borup
Over halvdelen i bus Tendensen til færre børn viste sig senest ved sprog-screeningen foråret 2008 af de 79 børn i Ellekærskolens distrikt som skulle begynde i børnehaveklassen til august. Af dem havde 46, altså over halvdelen, et så stort behov for støtte i dansk at de blev henvist til en modtagerskole.
90 procent af eleverne på Ellekærskolen er tosprogede. På Lystrup Skole er det 10 procent.
Screeningen foregår på distriktsskolen, i dette tilfælde Ellekær. Talepædagoger tjekker bl.a. de seksåriges ordforråd. I børnehaven er forældrene blevet grundigt orienteret om hvad der skal ske ved indskrivningen. Og de fleste er forberedte og reagerer med sindsro.
Skoleleder Torben Haugaard siger:
– Mange af forældrene bryder sig ikke om at deres barn skal køres langt væk, også når det er mørkt og koldt. De skal måske være forældre i forhold til to skoler. Barnet får sværere ved at skaffe sig få kammerater i skolen, frygter de. Men så er der også forældre der opfatter buskørslen som en ekstra chance for at deres børn.
Henviste børn kan sprogscreenes på ny når lærerne på modtagerskolen finder det relevant. Hvis de klarer screeningen tilfredsstillende, får forældrene frit skolevalg. Efter to år blev elever som kom fra Ellekær august 2006 testet igen. Men ingen vendte tilbage. Måske havde de ikke gjort nok fremskridt. Måske var de faldet så godt til i Lystrup, Elsted og Hårup, som Ellekær leverer til, at distriktsskolen blev valgt fra.
Skolelederens bekymring for Ellekærskolens fremtid deles af Lise Devantié, formand for skolebestyrelsen:
– Vi var fra starten positive. Nu er vi mere betænkelige fordi vi kan se at vores skole mister rigtig mange børn år efter år. I den nye børnehaveklasse er der kun 17. Jeg håber meget at nogle af dem som nu sendes afsted, vender tilbage til Ellekær. Men måske kan billedet vende hvis vi får gennemført et børnebysamarbejde med børnehaver i skoledistriktet så de små børns dansk bliver bedre.

Onsdag d. 17/11 2010 feltarbejde på Elsted skolen ved Århus af Susanne

Vi har etableret kontakt til Elsted skolen i Lystrup ved Århus. Vi skal ankomme mandag i uge 48 klokken 9.00. Der er i øjeblikket mange studerende som har om individ, fællesskab og forskellighed, så der er travlhed på skolen: Men det tager vi med godt humør og suger alt den viden til os, som vi har mulighed for få via vores planlagte spørgsmål om "busbørn i Århus".
Så vi fortsætter vores gode gruppesamarbejde mandag klokken 9.30 i Randers.

Onsdag 17/11 2010 tanker til vores rapport af Susanne

Tema ”Busbørn” i Århus

Inklusion og eksklusion

Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion i folkeskolen med etniske når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?

Her er nogle tanker og spørgsmål som dukkede op, da vi begyndte at tale om ”busbørnene i Århus”

”Busbørnene i Århus” er etniske børn som bliver flyttet fra deres normale omgivelser skolemæssigt, fordi de ikke er kompetence nok til det danske sprog, så bliver de i en periode flyttet til en anden skole for at lære dansk. Forældrene bliver frataget det frie folkeskolevalg og har ikke noget at sige, fordi deres barn ikke mestre det danske sprog ”godt nok”.

Undersøge, hvordan bliver det sociale netværk? Bliver der problemer med at opretholde fællesskaber med de venner som man normalt har, når man pludselig er blevet et ”busbarn”? Hvordan takler børnene det, og hvordan reagere familien på, at ens barn nu skal være ”busbarn”?

De mange sociale arenaer – hvordan reagere børnene på, at de nu er i endnu flere sociale arenaer, end de er vant til normalt? Kan børnene leve op til den omskiftelighed, som de er tvungen til, fordi de skal være ”busbørn”?

Den sociale arv – har det noget at sige, hvor man stammer fra i verden? Har uddannelse af forældrene noget at sige i forhold til at lære dansk, og begå sig i et andet land under det lands normer og værdier?

Sprog test – den sproglige udvikling – er det godt at bruge test til etniske børn og unge eller bliver de ekskluderet, fordi de dermed så er anderledes og ikke lever op til den danske folkeskole? Eller er det positivt at bruge test, fordi det hjælper pædagogerne til at se udviklingen af det enkelte barn og dermed kan tilrettelægge den bedst mulige undervisning for det enkelte barn.

Hvad er det for børn, hvor kommer de fra. – Er det bestemte grupper etniske børn det drejer sig om, eller er det i alle sociale klasser der er problemer med indlæringen af det danske sprog?

Kammeratskab og læring – har det indflydelse på læringen, hvis kammeratskabet ikke fungerer for det enkelte barn eller den unge? Når børn bliver flyttet fra sin normale omgivelse, hvilke konsekvenser har det så for kammeratskabet og læringen? Har kommunen tænkt over, om det har konsekvenser for det enkelte barn, at blive flyttet skolemæssigt og skulle fungere i et tidsrum til barnet regnes for ”god nok sprogligt” til børnene igen bliver flyttet tilbage til deres egentlige skole, og igen skal skabe relationer til deres normale omgivelser?

Hvad gør skolen for at det fungerer både i skolen og derhjemme – er der et skolehjem samarbejde og hvordan fungere det eller et tidsrummet (læringen af sprog) ikke langt nok til at der skabes et forældresamarbejde? Hvordan føler forældrene sig, når de tvinges til at flytte deres børn, fordi børnene ikke er sproglige gode nok?

Hvordan forgår busturen, er det den rene idyl? Pædagoger skal muligvis med for at der ikke bliver skabt dårlig stemning. Er der mulighed for at skabe relationer i busserne, hvor børnene måske sidder op til 45 minutter hver dag? Hvordan er stemningen mellem de mange elever, som bliver transporteret til forskellige skoler hver dag? Har det konsekvenser for elevernes sproglige læring, hvis busturen ikke forløber positivt og der er ballade?

Økonomien med ”busbørnene” – Hvad koster det egentlig at opretholde ”busbørnene” og er det lutter idyl med en super sproglig læringstilgang eller hvor meget for det enkelte barn egentlig ud af dette tiltag?