økonomi og historie

BUSBØRN:
Økonomi og historien i et samfunds perspektiv..

Udgifterne til at køre tosprogede børn i skole er eksploderet. F.eks. i fjor kostede transporten Århus kommune 13,3mio.kr. Efter de seneste meldinger er det en stigning på 40pct. Sammenlignet med 2008. hvor beløbet lød 8,1mio.
I 2009 kostede det Århus kommune 1,6mio.kr yderligt fordi de yngste skolebørn bliver kørt i taxi. Det er en stor stigning siden året før hvor beløbet lød på 900.000 kr.
I dag bliver der i øjeblikket 391 børn kørt fra deres hjemdistrikt til andre skoler. Disse børn mister deres frie skolevalg, hvis de ikke består sprogtesten.
Ordningen er både dyr og omstridt, og den endelig evaluering giver ikke noget fyldestgørende svar på, om den er endegyldig succes eller ej.

Ser vi ud fra selve historien om denne ordning er gået hen, at blive en succes for kommune eller de familier som rammes af denne ordning, melder historien eller undersøgelserne ikke noget om, men medierne giver mange meninger om dette. Men efter vores undersøgelser og ved vores besøg i sfo en på Elsted skole, giver pædagogerne deres bud på dette. De oplyser om, at børn der bor langt fra deres skole, ikke har så mange legeaftaler med klassekammeraterne uden for skole tiden, som de børn der bor i skoledistriktet. At de daglige busture ikke er uproblematiske, dette viser sig ved, at nogle forældre kan berette om voldsomme episoder, grimt sprog og ligefrem mobning i bussen. Mange af vores danske forældre støtter faktisk op omkring de tvangsspredte børn, ved, at sørge for befordring til og fra fødselsdage og legeaftaler. Vi bruger meget tid på, at få det sproglige til, at fungere i børnenes hverdag, men vi mangler ressourcer så det sociale også kommer til, at fungere både i forhold til børnene og deres forældre. På nuværende tidspunkt arbejder vi meget for, at få skilt den bande ad som består af 6 pers. Dette gør vi ved, at gøre brug af de mange aktiviteter vi har til rådighed her i SFOen hvilket har hjulpet meget.

Medierne:
Ifølge: Luhmann er medierne en kilde til viden om, og tolkning af virkeligheden. Men de gengiver ikke kun virkeligheden, de skaber også deres egen virkelighed. Igennem denne kommunikations viden skabes et samfund , hvor der skabes en historie. Disse historier skaber en fælles verden af temaer, om politik, personer, vores følelser. osv. Her bliver det medierne der skaber et billede af vores samfund, som hele tiden er ny. Dette kan gøre det svært for samfundets borgere, at skelne imellem deres dagligdags begreb, er sandt eller om det, vi høre eller læser igennem medierne er sandt eller ikke. Her bliver det svært for hvert enkelte, at afgøre om det, man får at vide, stemmer overens med mediernes virkelighed. Medierne har en kæmper magt i vores samfund i dag.