At " integrere er et udtryk der stammer fra latin, som betyder sammensmelte, eller sammensmelning af flere dele. man kan godt sige at der er forskellige måder, hvorpå kulturerne integrerer sig i hinanden. Set ud fra teoriens perspektiv opdeles disse i .
Assimilitationsteorien: Som betyder: optage og gøre lig med.
Det var Franskmanden Emile Durkheim der arbejdede med begrebet integration som assimilitation. han mener det er igennem fællesskabet arbejdet og den organiske solidaritet , som individet fik. Assimilitionsprocessen kan deles op i syv dele:
1. Kulturel assimilation.( ændring af kulturelt mønster til majoritetskulturens) 2. Strukturel assimilation(deltagelse i majoritets-samfundets sociale/ institutionelle liv) 3.etnisk blandede ægteskaber. 4. følesesmæssigt tilhørsforhold kulturen.5. fravær af fordomme. 6. fravær af diskrimination. 7. fravær af værdi og magtkonflikt. Her bliver idealet en forudsætning for at kontakten mellem majoriten og minoriteten kan skabes et fælles sprog. Så for, at udlændingene i Danmark skal assimileres, skal de tale dansk og tænke som os dansker og samtidig opgive deres egen kultur. Dette lykkes også for nogle indvandrer især for 2-3 generationsindvandrer. Mange af disse ses som assimilerede. Men hvad med dem det ikke lykkes for?
ser vi på ordet segregation. Vil det have modsatte betydning af integration. Det betyder feks: at indvandrerne bor i ghettoområder og" kun her" omgåes hinanden. Mange af disse kan og vil blive isoleret indvandrere fra det danske samfund. Hvor kulturerne ikke integreres i det Danske samfund. .
mandag den 29. november 2010
To sneet inde. To kæmper sig frem.
I dag Mandag d.29 har vi en aftale med Elsted skole. Men endnu engang må nogle af os blive inden døre på grund af vejret. Men Carsten og Susanne kæmper sig lige nu frem til skolen, mens sneen blæser for fulde kraft. Håber, at de får en god oplevelse, som de senere, må dele med mig og Emir når de kommer hjem. I sne står urt og busk i skjul der er så koldt derude. Dog synger Susanne og Carsten på de danske sne klædte veje. Pas nu på derude!
lørdag den 27. november 2010
Set ud fra det pædagogiske perspektiv: af Dorte.
Den måde skolen- institutionen modtager tosprogede elever/børn og deres forældre på er alt afgørende for disse. jeg mener, at det i høj grad er et spørgsmål om at vise anerkendelse ved, at være interesseret i og acceptere de tosprogede, deres baggrund kultur og særlige kompetencer. Her bliver værdien i hverdagens praksis på to sprogsområdet de over ordende holdninger, som værdier og menneskesyn vigtige brikker i børnenes hverdag. Det er vigtigt, at anerkende børnenes og forældrenes anden sproglige og kulturelle kompetencer. Børn og børns kultur har været i fokus længe. men i det Danske samfund er der i øjeblikket en lige så stærk kulturel brydning, der handler om integrationer af de mange nye borgere der kommer til vores land, med andre normer anden religion og en anden kultur . her bliver debatten om børne kulture som et af vores allervigtigste indsatsområder. For hvad enten vores børn kommer fra den ene eller anden slags familie, så skal de alle vokse op til gode, glade og konstruktive borgere i det Danske samfund, det er integration i praksis.
jeg har valgt ,at vise dette igennem modellen SELVET. I pædagogikkens grundtænkningen er, at alle mennesker er rette mod, at få opfyldt nogle behov, og det er gennem andre mennesker, disse behov enten bliver-eller ikke bliver mødt.
jeg har valgt ,at vise dette igennem modellen SELVET. I pædagogikkens grundtænkningen er, at alle mennesker er rette mod, at få opfyldt nogle behov, og det er gennem andre mennesker, disse behov enten bliver-eller ikke bliver mødt.
fredag den 26. november 2010
Interviewspørgsmål
Hvad er Jeres menneskesyn, og hvordan arbejder I med det?
Hvordan og med hvem arbejder i tværfagligt?
Hvor meget forældresamarbejde er der, og hvor højt vægter i dette?
Hvilke retningslinjer har I overordnet fra kommunen?
Hvilken pædagogisk tilgang har I til disse "busbørn"?
Hvad gør I, hvis børnene ikke kommer til undervisningen uden for sygdom, og er der nogle sanktioner for dette?
Hvordan arbejder skolen med kulturelle forskelle, og tages der højde for disse?
Hvordan er skolens overordnede trivselspolitik omkring eleverne på skolen?
Hvordan og med hvem arbejder i tværfagligt?
Hvor meget forældresamarbejde er der, og hvor højt vægter i dette?
Hvilke retningslinjer har I overordnet fra kommunen?
Hvilken pædagogisk tilgang har I til disse "busbørn"?
Hvad gør I, hvis børnene ikke kommer til undervisningen uden for sygdom, og er der nogle sanktioner for dette?
Hvordan arbejder skolen med kulturelle forskelle, og tages der højde for disse?
Hvordan er skolens overordnede trivselspolitik omkring eleverne på skolen?
mandag den 22. november 2010
Spørgsmål fra Susanne til feltarbejdet
Spørgsmål til interview
1. Mener I det er en succes med ”busbørnene”?
2. Er der stor forskel på hvilke sociale status børnene kommer fra og har det indvirkning på børnenes evne til at lære dansk?
3. Hvordan står det til med forældresamarbejdet, når børnene bliver flyttet til andre skoler og får andre lærer, som ikke har relationer til børnene?
4. Hvordan bliver børnene inkluderet i fællesskabet, når de kommer tilbage igen?
5. Eller er de så ekskluderet af fællesskabet, fordi de for en tid ikke er med i fællesskabet?
6. Hvordan klarerer børnene den omskiftelighed der er forbundet med, at skulle lærer et nyt sted og derfor har flere sociale arenaer at stå model til?
7. Hvordan fungere det tværprofessionelle samarbejde mellem de forskellige skoler?
8. Hvordan bliver der tilført flere ressourcer til ”busbørnene”?
9. Har I indsigt i, hvordan børnene har det med disse sprogtest og konsekvenserne, når de ikke kan gennemfører testen tilfredsstillende?
10. Har I indsigt i, hvad Århus kommune får ud af dette tiltag økonomisk?
1. Mener I det er en succes med ”busbørnene”?
2. Er der stor forskel på hvilke sociale status børnene kommer fra og har det indvirkning på børnenes evne til at lære dansk?
3. Hvordan står det til med forældresamarbejdet, når børnene bliver flyttet til andre skoler og får andre lærer, som ikke har relationer til børnene?
4. Hvordan bliver børnene inkluderet i fællesskabet, når de kommer tilbage igen?
5. Eller er de så ekskluderet af fællesskabet, fordi de for en tid ikke er med i fællesskabet?
6. Hvordan klarerer børnene den omskiftelighed der er forbundet med, at skulle lærer et nyt sted og derfor har flere sociale arenaer at stå model til?
7. Hvordan fungere det tværprofessionelle samarbejde mellem de forskellige skoler?
8. Hvordan bliver der tilført flere ressourcer til ”busbørnene”?
9. Har I indsigt i, hvordan børnene har det med disse sprogtest og konsekvenserne, når de ikke kan gennemfører testen tilfredsstillende?
10. Har I indsigt i, hvad Århus kommune får ud af dette tiltag økonomisk?
Forforståelse af Susanne
Da jeg hørte om "busbørnene" i Århus for f'ørste gang i sidste uge, blev jeg meget overrasket. Fordi det er etniske børn som ikke kan klarer en dansk sprogtest og derfor bliver de hentet i bus og kørt til en anden skole i en periode, for at tilegne sig bedre danskkundskaber.
De børn bliver revet op fra deres normale tilværelse og skal være i stand til klare omskifteligheden, når de skal på en anden skole og lærer nye sociale arenaer at kende og kunne agere i dem.
Deres forældre har her ikke frit skolevalg, nej børnene er tvungen til at skifte skole uden at kunne protestere overhovedet.
Disse børn skal forholde sig til nye børn, som de måske kun kommer til at kende via busturen, så der bliver måske ikke dannet fællesskaber eller bare nye relationer. Hvordan mon stemningen er i bussen, for det kan da ikke være lutter idyl, når det er børn som ikke betegnes som gode nok og derfor måske ikke har det så godt med sig selv.
Jeg tænker på, hvordan disse børn har eller får det, for jeg synes det må være svært at skulle agere i forskellige arenaer plus at disse børn ikke måske ikke har relationer til den nye skole.
Det er måske også svært at komme tilbage til den gamle skole, for der ved børnene at danskkundskaberne ikke var gode nok, så det kunne måske være en grund til at blive ekskluderet af fællesskabet.
I dette tema 3 drejer det sig om individ, fællesskab og forskellighed. Jeg synes det er et spændende tema, men det er muligvis, fordi jeg har arbejdet med etniske børn og boet i Holland i en periode. Mit syn på dette tema er at jeg synes vi alle skal være her og behandles med respekt. "Behandle mig som du vil have jeg skal behandle dig".
Jeg ser frem til at få en større og bredere viden om dette emne og jeg håber det er et bedre billede jeg danner mig senere i forløbet.
De børn bliver revet op fra deres normale tilværelse og skal være i stand til klare omskifteligheden, når de skal på en anden skole og lærer nye sociale arenaer at kende og kunne agere i dem.
Deres forældre har her ikke frit skolevalg, nej børnene er tvungen til at skifte skole uden at kunne protestere overhovedet.
Disse børn skal forholde sig til nye børn, som de måske kun kommer til at kende via busturen, så der bliver måske ikke dannet fællesskaber eller bare nye relationer. Hvordan mon stemningen er i bussen, for det kan da ikke være lutter idyl, når det er børn som ikke betegnes som gode nok og derfor måske ikke har det så godt med sig selv.
Jeg tænker på, hvordan disse børn har eller får det, for jeg synes det må være svært at skulle agere i forskellige arenaer plus at disse børn ikke måske ikke har relationer til den nye skole.
Det er måske også svært at komme tilbage til den gamle skole, for der ved børnene at danskkundskaberne ikke var gode nok, så det kunne måske være en grund til at blive ekskluderet af fællesskabet.
I dette tema 3 drejer det sig om individ, fællesskab og forskellighed. Jeg synes det er et spændende tema, men det er muligvis, fordi jeg har arbejdet med etniske børn og boet i Holland i en periode. Mit syn på dette tema er at jeg synes vi alle skal være her og behandles med respekt. "Behandle mig som du vil have jeg skal behandle dig".
Jeg ser frem til at få en større og bredere viden om dette emne og jeg håber det er et bedre billede jeg danner mig senere i forløbet.
fredag den 19. november 2010
Buskørsel forhindre venskaber
Sprogscreening
'Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole', siger Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.»Sara, du skal op!« lyder det fra storesøster Sucdi. Hendes stemme er mere kontant, nu hvor hun gentager sig selv for tredje gang. »Jeg gider ikke«, lyder det dæmpet fra dynen. Det er mørkt i lejligheden hos familien Ali Weheliy. Tunge fløjlsgardiner skærmer for det skarpe morgenlys, og en sød duft af krydret te mildner overgangen fra nat til dag, og lidt efter bevæger lillesøsteren Sara alligevel sit hoved op over dynekanten. Lillebror Anas er allerede stået op og tøffer forvildet rundt i stuen. »Hvad mangler du?« spørger Sucdi. »Det ved jeg ikke, jeg er ikke helt vågen endnu«, svarer han groggy. 20 minutter senere har Anas og Sara travlt. Sara smyger et tørklæde om de krusede lokker, inden deres far følger dem ned til bussen, der skal transportere dem 15 kilometer ud til deres skole i Lystrup.
323 elever i Århus Kommune flyttes fra én verden til en anden hver dag, for kommunen har obligatorisk bustransport for elever, der ikke har klaret en sprogscreening inden skolestart. Fra de grå betonklodser i vestbyen til skoler i de mindre byer i kommunens udkant. Det er loven, der giver mulighed for at henvise tosprogede børn til en anden skole end distriktsskolen.
»Det er et kæmpe problem, at man har vedtaget en lovgivning nærmest uden inddragelse af de mennesker, den vedrører. Modellen mangler blik for, at børn har et hverdagsliv, der skal hænge sammen«, siger socialrådgiver Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.
Hendes undersøgelse bygger blandt andet på interview med ti børn og to forældre, som er omfattet af busordningen. I sin undersøgelse peger hun på, at eleverne kan opleve problematiske hverdagsvilkår, hvor tilværelsen er præget af en manglende sammenhæng mellem skole-, fritids- og familieliv. Hvor dagene helt konkret præges af lange ture i bussen, vanskeligheder ved at danne venskabsrelationer på modtagerskolen og manglende mulighed for at deltage i, og invitere til, sociale aktiviteter.
»Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole, og hvis det lader sig gøre, så er det typisk med andre børn med anden etnisk baggrund«. Eleverne adskiller meget skarpt det sociale liv, de har i skolen, og det sociale liv, de har derhjemme, mener hun. »De kan nærmest se undrende på mig, når jeg spørger, om de har nogle af deres klassekammerater med hjem. Konsekvensen af en sådan spredningsmodel bliver altså, at vi får en gruppe, som ikke har samme muligheder for at besøge deres klassekammerater, som andre skolebørn har. Det betyder, at der er nogle fællesskaber, de bliver udelukket fra, og det kan være svært at få en følelse af, at man er en del af klassen, hvis de andre taler om den filmaften, de havde dagen før, eller om Benjamins fødselsdag«.
»Buschauffør, der er en, der trykker stop«, råber en barnestemme, da stoplampen blinker, sekundet efter at bussen har sat i gang. »Det er nok, fordi han ikke vil i skole«, svarer chaufføren humoristisk. Anas har sat sig på et sæde forrest i bussen, mens Sara har fundet ned til en veninde næsten bagerst. De har været bedste veninder lige siden den første dag, hvor de mødte hinanden i bussen.
I en af børnehaveklasserne er der indført den regel, at man i de første måneder kun må lege med dem, man går i klasse med. Frikvartererne bliver afholdt forskudt, og i timerne bliver der snakket om vigtigheden af at få nogle venner i sin egen klasse og om klassefællesskabets betydning. Indsatsen har været med til at danne venskabsrelationer på tværs af etnicitet, men det er stadig en udfordring at lege sammen, når de ikke er i skole.
»Jeg tror, venskaberne kan være stærke, men det er svært at udføre dem i praksis, fordi der er den afstand. Nogle er splittet, fordi de lige pludselig opdager, at de har deres bedste venner i Lystrup, men nogle gange kan det godt være svært at se dem i fritiden. Så må de nøjes med deres venner i nærområde«, siger Morten Fjord.
Børnenes mulighed for at danne venskaber er meget afhængig af forældrenes overskud. »Hvis de er stærke, så får de opbygget en vennekreds og får gode venner herude. Ikke så mange, som man normalt gør, men de får nogle. Det er i den bedste ende. I den dårligste ende får de ikke nogle«, siger Morten Fjord.
»Man må have øje for, hvilke muligheder familien reelt har for at støtte op om deres børns skolegang«, mener Jesper Holme, der vurderer, at der desværre er en oversandsynlighed for, at eleverne kommer fra hjem, hvor der er arbejdsløshed, lav social indkomst, sygdom og traumatisering samt andre sociale forhold, som ikke er hensigtsmæssige i forhold til at støtte sit barns skolemæssige udvikling. »Derfor er det enorme arbejde, vi ser på skolerne og iblandt forældregrupperne, forbilledligt og befordrende for at fremme den sociale trivsel. At få et godt samarbejde med forældrene handler ikke kun om afstand. Det handler mindst lige så meget om at give en særlig støtte til socialt svagt stillede forældre - både indvandrerforældre og danske forældre.
»Jeg forstår ikke, hvorfor det er mine børn, der skal flyttes, og ikke de danske«, siger Mariam Abdi.
Det ufrivillige i modellen er meget centralt for, hvordan den opleves af børnene og familierne, mener Marie Trillingsgaard. »Man skal ikke glemme, at det her er en tvangsmodel, og man bliver nødt til at have øje for, hvad det betyder for familierne at være tvunget udi andre skolevilkår end dem, andre familier har«. Problemet med tvangsmodellen er netop, at den gælder for en bestemt gruppe af befolkningen, mens der er andre, modellen ikke gælder for. De forskellige vilkår skaber forskellige grupper i samfundet. »Hvis oplevelsen af andetgørelse og diskrimination bliver stor nok, vækker det frustration hos forældrene, hvilket naturligvis påvirker den måde, forældrene engagerer sig på i forhold til deres børns skoleliv. Det kan have den konsekvens, at skolen bliver meget isoleret fra børnenes fritid og familieliv«, menerMarie Trillingsgaard.
»Det er afgørende for deres trivsel, at skole- og fritidsliv hænger sammen. Ellers bliver de splittet mellem to verdener«, mener Morten Fjord. Derfor er det vigtigt, at de bruger skolefritidsordningen og andre fritidstilbud på modtagerskolen og får skabt nogle gode kammeratskaber. »Når de er i skolefritidsordning, ser vi, at de udvikler venskaber. Det er måske ikke de venskaber, som følger dem, når de har fri, men de er der herude«, siger han.
Klokken når knap at ringe færdig til frikvarter, før stolene er skubbet tilbage fra bordene, og eleverne strømmer ud i gården. »Må jeg være med«, spøger Sara en pige, der flygter hvinende væk fra bolden. Sara har mange venner i klassen, for når der spilles stikbold, så må alle være med, fortæller hun. Men uden for skole- og skolefritidsordningstid ses hun ikke med nogen. Der har hun kun sine venner i Bispehaven.
Buskørsel forhindrer venskaber
Af Miriam Lykke Schultz | folkeskolen@dlf.org
Århus gennemfører som den eneste kommune i landet tvungen bustransport af tosprogede elever til »hvide« skoler. Elever mangler sammenhæng mellem skole-, fritids- og familieliv og har svært ved at danne venskaber, lyder kritikken.
'Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole', siger Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.323 elever i Århus Kommune flyttes fra én verden til en anden hver dag, for kommunen har obligatorisk bustransport for elever, der ikke har klaret en sprogscreening inden skolestart. Fra de grå betonklodser i vestbyen til skoler i de mindre byer i kommunens udkant. Det er loven, der giver mulighed for at henvise tosprogede børn til en anden skole end distriktsskolen.
»Det er et kæmpe problem, at man har vedtaget en lovgivning nærmest uden inddragelse af de mennesker, den vedrører. Modellen mangler blik for, at børn har et hverdagsliv, der skal hænge sammen«, siger socialrådgiver Marie Trillingsgaard, der har skrevet en bachelor om busordningen.
Hendes undersøgelse bygger blandt andet på interview med ti børn og to forældre, som er omfattet af busordningen. I sin undersøgelse peger hun på, at eleverne kan opleve problematiske hverdagsvilkår, hvor tilværelsen er præget af en manglende sammenhæng mellem skole-, fritids- og familieliv. Hvor dagene helt konkret præges af lange ture i bussen, vanskeligheder ved at danne venskabsrelationer på modtagerskolen og manglende mulighed for at deltage i, og invitere til, sociale aktiviteter.
»Der er påfaldende mange, som er kede af at skulle i skole, og som har svært ved at danne venskabsrelationer på den nye skole, og hvis det lader sig gøre, så er det typisk med andre børn med anden etnisk baggrund«. Eleverne adskiller meget skarpt det sociale liv, de har i skolen, og det sociale liv, de har derhjemme, mener hun. »De kan nærmest se undrende på mig, når jeg spørger, om de har nogle af deres klassekammerater med hjem. Konsekvensen af en sådan spredningsmodel bliver altså, at vi får en gruppe, som ikke har samme muligheder for at besøge deres klassekammerater, som andre skolebørn har. Det betyder, at der er nogle fællesskaber, de bliver udelukket fra, og det kan være svært at få en følelse af, at man er en del af klassen, hvis de andre taler om den filmaften, de havde dagen før, eller om Benjamins fødselsdag«.
Flere fordele end ulemper
Men det billede har Jesper Holme, der er konsulent ved Århus Kommunes Videncenter for Integration, svært ved at genkende. »De positive konsekvenser af at blande elever med sprogstøttebehov med nogle uden sprogproblemer er helt klart større end de problemer, det giver«, siger han og henviser til en brugertilfredshedsundersøgelse fra 2007, der viser tilfredshed blandt forældrene. Hvert femte barn i Århus har dansk som andetsprog. Det tal er typisk meget overraskende for forældre og lærere på skoler, hvor der er forholdsvis få børn med dansk som andetsprog. »Det gode ved anvendelsen af loven er, at det ser ud til, at børnene sprogligt rykker, hvilket jo også er selve målet. Derudover er det en sidegevinst, at integrationsopgaven på skolerne i Århus nu bæres af flere skuldre end før«, siger Jesper Holme. Det er vigtigt, at arbejdet bliver taget alvorligt, understreger han. Derfor har kommunen fokus på grundorienteringer, massiv efteruddannelse af personale og løbende vejledning på modtagerskolerne.De forskellige miljøer
»Det er en stor udfordring at bo langt væk fra, hvor resten af ens kammerater bor. Den ideelle løsning er selvfølgelig, at man går i skole, tæt på hvor ens klassekammerater bor, for at holde kontakten med dem«, siger pædagogisk leder på Lystrup Skole Morten Fjord. Her har man i dette skoleår 50 henviste elever ud af et samlet tal på 576. Det stiller store krav til busbørnene, at de dagligt skal navigere rundt i så vidt forskellige verdener, mener han. »Når de kommer ud på skolen, støder de ind i en rimelig danskpræget verden, som er meget anderledes end den, de kender. Den største forskel ligger i kulturen. Nogle gange bærer de nogle normer med, som man slet ikke kan forstå eller forlige sig med i den danske skolekultur. Det kan være ting, der kan være religiøst eller traditionelt baseret«, siger Morten Fjord. For at være optimalt rustet til modtagelsen af de tosprogede har skolen haft lærere på tosprogskursus, og det, mener han, har været med til at give så nænsom en start som muligt.»Buschauffør, der er en, der trykker stop«, råber en barnestemme, da stoplampen blinker, sekundet efter at bussen har sat i gang. »Det er nok, fordi han ikke vil i skole«, svarer chaufføren humoristisk. Anas har sat sig på et sæde forrest i bussen, mens Sara har fundet ned til en veninde næsten bagerst. De har været bedste veninder lige siden den første dag, hvor de mødte hinanden i bussen.
Nogle klumper sig sammen
En særlig udfordring for Lystrup Skole er at få eleverne til at skabe relationer på tværs af etnicitet. De nye og ukendte omgivelser kan få dem til at søge sammen med nogle fra samme etniske tilhørsforhold. »Specielt de arabiske børn klumper sig sammen og blive klikeagtige, hvorimod somaliere og asiater er mere åbne og sociale og har lettere ved at komme i kontakt med andre«, siger Morten Fjord. Klikerne kan hindre relationer med de danske elever i klassen. Derfor forsøger skolen i nogle tilfælde at hindre busbørnene i at skabe etniske grupperinger.I en af børnehaveklasserne er der indført den regel, at man i de første måneder kun må lege med dem, man går i klasse med. Frikvartererne bliver afholdt forskudt, og i timerne bliver der snakket om vigtigheden af at få nogle venner i sin egen klasse og om klassefællesskabets betydning. Indsatsen har været med til at danne venskabsrelationer på tværs af etnicitet, men det er stadig en udfordring at lege sammen, når de ikke er i skole.
»Jeg tror, venskaberne kan være stærke, men det er svært at udføre dem i praksis, fordi der er den afstand. Nogle er splittet, fordi de lige pludselig opdager, at de har deres bedste venner i Lystrup, men nogle gange kan det godt være svært at se dem i fritiden. Så må de nøjes med deres venner i nærområde«, siger Morten Fjord.
Børnenes mulighed for at danne venskaber er meget afhængig af forældrenes overskud. »Hvis de er stærke, så får de opbygget en vennekreds og får gode venner herude. Ikke så mange, som man normalt gør, men de får nogle. Det er i den bedste ende. I den dårligste ende får de ikke nogle«, siger Morten Fjord.
»Man må have øje for, hvilke muligheder familien reelt har for at støtte op om deres børns skolegang«, mener Jesper Holme, der vurderer, at der desværre er en oversandsynlighed for, at eleverne kommer fra hjem, hvor der er arbejdsløshed, lav social indkomst, sygdom og traumatisering samt andre sociale forhold, som ikke er hensigtsmæssige i forhold til at støtte sit barns skolemæssige udvikling. »Derfor er det enorme arbejde, vi ser på skolerne og iblandt forældregrupperne, forbilledligt og befordrende for at fremme den sociale trivsel. At få et godt samarbejde med forældrene handler ikke kun om afstand. Det handler mindst lige så meget om at give en særlig støtte til socialt svagt stillede forældre - både indvandrerforældre og danske forældre.
Vil lære skolen at kende
Mariam Abdi er alene med fem børn. Tre, der går på Elsted Skole, en, der går på lokalskolen i 9. klasse, og en baby, hun er på barsel med. For Mariam Abdi er det vigtigt at have en god kontakt til skolen og de andre forældre i børnenes klasser. Når hun har muligheden for det, tager hun ligesom denne morgen derfor med sine børn ud til Elsted skole. »Jeg gør det, fordi jeg er nysgerrig. Jeg vil gerne lære skolen og de andre forældre at kende, men det er hårdt arbejde«, siger Mariam Abdi. Stod det til hende, gik alle hendes børn på distriktsskolen.»Jeg forstår ikke, hvorfor det er mine børn, der skal flyttes, og ikke de danske«, siger Mariam Abdi.
Det ufrivillige i modellen er meget centralt for, hvordan den opleves af børnene og familierne, mener Marie Trillingsgaard. »Man skal ikke glemme, at det her er en tvangsmodel, og man bliver nødt til at have øje for, hvad det betyder for familierne at være tvunget udi andre skolevilkår end dem, andre familier har«. Problemet med tvangsmodellen er netop, at den gælder for en bestemt gruppe af befolkningen, mens der er andre, modellen ikke gælder for. De forskellige vilkår skaber forskellige grupper i samfundet. »Hvis oplevelsen af andetgørelse og diskrimination bliver stor nok, vækker det frustration hos forældrene, hvilket naturligvis påvirker den måde, forældrene engagerer sig på i forhold til deres børns skoleliv. Det kan have den konsekvens, at skolen bliver meget isoleret fra børnenes fritid og familieliv«, menerMarie Trillingsgaard.
»Det er afgørende for deres trivsel, at skole- og fritidsliv hænger sammen. Ellers bliver de splittet mellem to verdener«, mener Morten Fjord. Derfor er det vigtigt, at de bruger skolefritidsordningen og andre fritidstilbud på modtagerskolen og får skabt nogle gode kammeratskaber. »Når de er i skolefritidsordning, ser vi, at de udvikler venskaber. Det er måske ikke de venskaber, som følger dem, når de har fri, men de er der herude«, siger han.
Klokken når knap at ringe færdig til frikvarter, før stolene er skubbet tilbage fra bordene, og eleverne strømmer ud i gården. »Må jeg være med«, spøger Sara en pige, der flygter hvinende væk fra bolden. Sara har mange venner i klassen, for når der spilles stikbold, så må alle være med, fortæller hun. Men uden for skole- og skolefritidsordningstid ses hun ikke med nogen. Der har hun kun sine venner i Bispehaven.
sprogtest
Litteraturliste
Sprogscreening Af Dorte Borup
Vis, hvad du kan
Undervisningsministeriet: ”Vis, hvad du kan”. Undervisningsministeriet, 2007.sprogtest
Sprogscreening af tosprogede
skolestartere og skoleskiftere
 | |
 | |
 |
|
 |
|
ved undersøgelse af sprogtest.
Af: Dorte Borup
Over halvdelen i bus Tendensen til færre børn viste sig senest ved sprog-screeningen foråret 2008 af de 79 børn i Ellekærskolens distrikt som skulle begynde i børnehaveklassen til august. Af dem havde 46, altså over halvdelen, et så stort behov for støtte i dansk at de blev henvist til en modtagerskole.
90 procent af eleverne på Ellekærskolen er tosprogede. På Lystrup Skole er det 10 procent.
Screeningen foregår på distriktsskolen, i dette tilfælde Ellekær. Talepædagoger tjekker bl.a. de seksåriges ordforråd. I børnehaven er forældrene blevet grundigt orienteret om hvad der skal ske ved indskrivningen. Og de fleste er forberedte og reagerer med sindsro.
Skoleleder Torben Haugaard siger:
– Mange af forældrene bryder sig ikke om at deres barn skal køres langt væk, også når det er mørkt og koldt. De skal måske være forældre i forhold til to skoler. Barnet får sværere ved at skaffe sig få kammerater i skolen, frygter de. Men så er der også forældre der opfatter buskørslen som en ekstra chance for at deres børn.
Henviste børn kan sprogscreenes på ny når lærerne på modtagerskolen finder det relevant. Hvis de klarer screeningen tilfredsstillende, får forældrene frit skolevalg. Efter to år blev elever som kom fra Ellekær august 2006 testet igen. Men ingen vendte tilbage. Måske havde de ikke gjort nok fremskridt. Måske var de faldet så godt til i Lystrup, Elsted og Hårup, som Ellekær leverer til, at distriktsskolen blev valgt fra.
Skolelederens bekymring for Ellekærskolens fremtid deles af Lise Devantié, formand for skolebestyrelsen:
– Vi var fra starten positive. Nu er vi mere betænkelige fordi vi kan se at vores skole mister rigtig mange børn år efter år. I den nye børnehaveklasse er der kun 17. Jeg håber meget at nogle af dem som nu sendes afsted, vender tilbage til Ellekær. Men måske kan billedet vende hvis vi får gennemført et børnebysamarbejde med børnehaver i skoledistriktet så de små børns dansk bliver bedre.
Over halvdelen i bus Tendensen til færre børn viste sig senest ved sprog-screeningen foråret 2008 af de 79 børn i Ellekærskolens distrikt som skulle begynde i børnehaveklassen til august. Af dem havde 46, altså over halvdelen, et så stort behov for støtte i dansk at de blev henvist til en modtagerskole.
90 procent af eleverne på Ellekærskolen er tosprogede. På Lystrup Skole er det 10 procent.
Screeningen foregår på distriktsskolen, i dette tilfælde Ellekær. Talepædagoger tjekker bl.a. de seksåriges ordforråd. I børnehaven er forældrene blevet grundigt orienteret om hvad der skal ske ved indskrivningen. Og de fleste er forberedte og reagerer med sindsro.
Skoleleder Torben Haugaard siger:
– Mange af forældrene bryder sig ikke om at deres barn skal køres langt væk, også når det er mørkt og koldt. De skal måske være forældre i forhold til to skoler. Barnet får sværere ved at skaffe sig få kammerater i skolen, frygter de. Men så er der også forældre der opfatter buskørslen som en ekstra chance for at deres børn.
Henviste børn kan sprogscreenes på ny når lærerne på modtagerskolen finder det relevant. Hvis de klarer screeningen tilfredsstillende, får forældrene frit skolevalg. Efter to år blev elever som kom fra Ellekær august 2006 testet igen. Men ingen vendte tilbage. Måske havde de ikke gjort nok fremskridt. Måske var de faldet så godt til i Lystrup, Elsted og Hårup, som Ellekær leverer til, at distriktsskolen blev valgt fra.
Skolelederens bekymring for Ellekærskolens fremtid deles af Lise Devantié, formand for skolebestyrelsen:
– Vi var fra starten positive. Nu er vi mere betænkelige fordi vi kan se at vores skole mister rigtig mange børn år efter år. I den nye børnehaveklasse er der kun 17. Jeg håber meget at nogle af dem som nu sendes afsted, vender tilbage til Ellekær. Men måske kan billedet vende hvis vi får gennemført et børnebysamarbejde med børnehaver i skoledistriktet så de små børns dansk bliver bedre.
onsdag den 17. november 2010
Onsdag d. 17/11 2010 feltarbejde på Elsted skolen ved Århus af Susanne
Vi har etableret kontakt til Elsted skolen i Lystrup ved Århus. Vi skal ankomme mandag i uge 48 klokken 9.00. Der er i øjeblikket mange studerende som har om individ, fællesskab og forskellighed, så der er travlhed på skolen: Men det tager vi med godt humør og suger alt den viden til os, som vi har mulighed for få via vores planlagte spørgsmål om "busbørn i Århus".
Så vi fortsætter vores gode gruppesamarbejde mandag klokken 9.30 i Randers.
Så vi fortsætter vores gode gruppesamarbejde mandag klokken 9.30 i Randers.
Onsdag 17/11 2010 tanker til vores rapport af Susanne
Tema ”Busbørn” i Århus
Inklusion og eksklusion
Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion i folkeskolen med etniske når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?
Her er nogle tanker og spørgsmål som dukkede op, da vi begyndte at tale om ”busbørnene i Århus”
”Busbørnene i Århus” er etniske børn som bliver flyttet fra deres normale omgivelser skolemæssigt, fordi de ikke er kompetence nok til det danske sprog, så bliver de i en periode flyttet til en anden skole for at lære dansk. Forældrene bliver frataget det frie folkeskolevalg og har ikke noget at sige, fordi deres barn ikke mestre det danske sprog ”godt nok”.
Undersøge, hvordan bliver det sociale netværk? Bliver der problemer med at opretholde fællesskaber med de venner som man normalt har, når man pludselig er blevet et ”busbarn”? Hvordan takler børnene det, og hvordan reagere familien på, at ens barn nu skal være ”busbarn”?
De mange sociale arenaer – hvordan reagere børnene på, at de nu er i endnu flere sociale arenaer, end de er vant til normalt? Kan børnene leve op til den omskiftelighed, som de er tvungen til, fordi de skal være ”busbørn”?
Den sociale arv – har det noget at sige, hvor man stammer fra i verden? Har uddannelse af forældrene noget at sige i forhold til at lære dansk, og begå sig i et andet land under det lands normer og værdier?
Sprog test – den sproglige udvikling – er det godt at bruge test til etniske børn og unge eller bliver de ekskluderet, fordi de dermed så er anderledes og ikke lever op til den danske folkeskole? Eller er det positivt at bruge test, fordi det hjælper pædagogerne til at se udviklingen af det enkelte barn og dermed kan tilrettelægge den bedst mulige undervisning for det enkelte barn.
Hvad er det for børn, hvor kommer de fra. – Er det bestemte grupper etniske børn det drejer sig om, eller er det i alle sociale klasser der er problemer med indlæringen af det danske sprog?
Kammeratskab og læring – har det indflydelse på læringen, hvis kammeratskabet ikke fungerer for det enkelte barn eller den unge? Når børn bliver flyttet fra sin normale omgivelse, hvilke konsekvenser har det så for kammeratskabet og læringen? Har kommunen tænkt over, om det har konsekvenser for det enkelte barn, at blive flyttet skolemæssigt og skulle fungere i et tidsrum til barnet regnes for ”god nok sprogligt” til børnene igen bliver flyttet tilbage til deres egentlige skole, og igen skal skabe relationer til deres normale omgivelser?
Hvad gør skolen for at det fungerer både i skolen og derhjemme – er der et skolehjem samarbejde og hvordan fungere det eller et tidsrummet (læringen af sprog) ikke langt nok til at der skabes et forældresamarbejde? Hvordan føler forældrene sig, når de tvinges til at flytte deres børn, fordi børnene ikke er sproglige gode nok?
Hvordan forgår busturen, er det den rene idyl? Pædagoger skal muligvis med for at der ikke bliver skabt dårlig stemning. Er der mulighed for at skabe relationer i busserne, hvor børnene måske sidder op til 45 minutter hver dag? Hvordan er stemningen mellem de mange elever, som bliver transporteret til forskellige skoler hver dag? Har det konsekvenser for elevernes sproglige læring, hvis busturen ikke forløber positivt og der er ballade?
Økonomien med ”busbørnene” – Hvad koster det egentlig at opretholde ”busbørnene” og er det lutter idyl med en super sproglig læringstilgang eller hvor meget for det enkelte barn egentlig ud af dette tiltag?
Definition af inklusion i følge Bent Madsen. 17/11. Af Dorte
Af. Dorte Borup.
For at begrebet inklusion skal give mening skal det kobles sammen med eksklusion. Fodi de er et begrebspar. De giver mening for hinandens betydning og forudsætning. Her bliver udfordringen i et udviklingsprojekt at bidrage til inklusion i børn og unges hverdagsliv. Her giver inklusion ud fra et pædagogiske målperspektiv kun mening når det tænkes ud fra praksis på baggrund af analyse og struktur, hvor det bidrager til at ekslusionen undgåes igennem børn og unges hverdag. Så definition af inklusion er, at det er en proces som man igennem pædagogisk perspektiv skal minimere og eliminere for, at ungå eksklusionsfaktorer i børns og unges liv. (inklusion er at undgå eksklusion)
For at begrebet inklusion skal give mening skal det kobles sammen med eksklusion. Fodi de er et begrebspar. De giver mening for hinandens betydning og forudsætning. Her bliver udfordringen i et udviklingsprojekt at bidrage til inklusion i børn og unges hverdagsliv. Her giver inklusion ud fra et pædagogiske målperspektiv kun mening når det tænkes ud fra praksis på baggrund af analyse og struktur, hvor det bidrager til at ekslusionen undgåes igennem børn og unges hverdag. Så definition af inklusion er, at det er en proces som man igennem pædagogisk perspektiv skal minimere og eliminere for, at ungå eksklusionsfaktorer i børns og unges liv. (inklusion er at undgå eksklusion)
mandag den 15. november 2010
Møde 15/11 2010 af Susanne
I dag mødes vi alle i gruppen inde på skolen. Vi blev enige om at får etableret et møde med Nørrevangsskolen og der vil vi lave et interview med pædagogerne. Vi vil forberede spørgsmålene inden vi tager derop. Vi har skrevet forskellige ord/emner op, som vi vil komme ind på i vores rapport. Social arv, samfund, stigmatisering, tværprofessionelt samarbejde, inklusion og eksklusion.
Vi har fordelt tingene imellem os:
Tirdag vil vi forsøge at få lavet spørgsmål til vores interview. Vi regner med at blive til klokken to tirsdag og så mødes igen mandag, hvor vi har studietid igen.
Vi har lavet en problemformulering, men det er ikke sikkert det bliver den endnu. Men så er vi da på vej.
Vi har fordelt tingene imellem os:
Susanne = Social arv, stigmatisering
Dorte = Samfund
Emir = Normalitetsbegrebet, inklusion og eksklusion
Carsten = tværprofessionelt samarbejde
Til markedsdagen vil vi arbejde ud fra pædagogisk perspektiv.Tirdag vil vi forsøge at få lavet spørgsmål til vores interview. Vi regner med at blive til klokken to tirsdag og så mødes igen mandag, hvor vi har studietid igen.
Vi har lavet en problemformulering, men det er ikke sikkert det bliver den endnu. Men så er vi da på vej.
Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion i folkeskolen med etniske, når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?
tirsdag den 9. november 2010
Dorte, Emir Carsten og Susanne
Hej allesammen.
Vi er fire fra Randers pædagog seminarium, som går på merit uddannelsen på 3 semester.
Her er vores nye blog, som I kan følge i Tema 3.
Det skal nok blive spændende at arbejde sammen i gruppe igen.
Vi skal arbejde med individ, fællesskab og forskellighed. Vi er sikker på det bliver en spændende tid indtil jul.
Hilsen Dorte, Emir, Carsten og Susanne
Vi er fire fra Randers pædagog seminarium, som går på merit uddannelsen på 3 semester.
Her er vores nye blog, som I kan følge i Tema 3.
Det skal nok blive spændende at arbejde sammen i gruppe igen.
Vi skal arbejde med individ, fællesskab og forskellighed. Vi er sikker på det bliver en spændende tid indtil jul.
Hilsen Dorte, Emir, Carsten og Susanne
Abonner på:
Opslag (Atom)