Fremlæggelsen til markedsdagen december 2010

Bedre sent end aldrig.
Det var nogle flotte boder som var lavet i forbindelse med markedsdagen. Jeg var desværre kun med til den første del. Vi fik fremlagt vores projekt og det var dejligt at få det overstået, men det var dejligt at se at de andre lyttede til det vi fremlagde. Vi fik både lidt kritik og ros, men så har vi lært noget igen. :-)

Her er et par billeder fra vores bod. Jeg havde desværre ikke mere plads på min telefon til resten af boderne.

Rapporten afleveret

Nu har gruppen fået lavet rapporten færdig og vi er tilfredse med resultatet. Det var godt med alle de oplysninger, som vi alle havde lagt ud på bloggen, for der var godt med stof til vores rapport.
Torsdag morgen mødtes vi og startede med rundstykker, for vi synes vi havde fortjent at hygge os lidt. Rapporten blev afleveret og vi fik snakket om, hvordan vi vil lave vores stand til markedsdagen. Vores fremlæggelse ligger ret tidligt, så den øver vi lige igennem mandag eftermiddag, når vores stand er lavet færdig. Vi glæder os til at fremlægge og vise, hvad det er vi har fået ud af dette forløb.
Vi bruger hver i sær weekenden til at forberede vores 2½ minut, hvor vi skal formidle vores emne og derefter svare på spørgsmål fra vores lærer.
Men vi må indrømme, at vi nu også ser frem til at få juleferie.
Det har været et godt samarbejde, hvor vi ikke altid har været enige, men har fundet ud at tingene alligevel uden at blive uvenner for alvor. Det er og bliver krævende at samarbejde, så det er sikkert godt vi bliver øvet i det.
Vi går på juleferie med glade fornemmelser.

Problemformulering

Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion og fællesskab med tosprogede sfo børn ud fra Århus kommunes ”Busbørns model”, når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?

økonomi og historie

BUSBØRN:
Økonomi og historien i et samfunds perspektiv..

Udgifterne til at køre tosprogede børn i skole er eksploderet. F.eks. i fjor kostede transporten Århus kommune 13,3mio.kr. Efter de seneste meldinger er det en stigning på 40pct. Sammenlignet med 2008. hvor beløbet lød 8,1mio.
I 2009 kostede det Århus kommune 1,6mio.kr yderligt fordi de yngste skolebørn bliver kørt i taxi. Det er en stor stigning siden året før hvor beløbet lød på 900.000 kr.
I dag bliver der i øjeblikket 391 børn kørt fra deres hjemdistrikt til andre skoler. Disse børn mister deres frie skolevalg, hvis de ikke består sprogtesten.
Ordningen er både dyr og omstridt, og den endelig evaluering giver ikke noget fyldestgørende svar på, om den er endegyldig succes eller ej.

Ser vi ud fra selve historien om denne ordning er gået hen, at blive en succes for kommune eller de familier som rammes af denne ordning, melder historien eller undersøgelserne ikke noget om, men medierne giver mange meninger om dette. Men efter vores undersøgelser og ved vores besøg i sfo en på Elsted skole, giver pædagogerne deres bud på dette. De oplyser om, at børn der bor langt fra deres skole, ikke har så mange legeaftaler med klassekammeraterne uden for skole tiden, som de børn der bor i skoledistriktet. At de daglige busture ikke er uproblematiske, dette viser sig ved, at nogle forældre kan berette om voldsomme episoder, grimt sprog og ligefrem mobning i bussen. Mange af vores danske forældre støtter faktisk op omkring de tvangsspredte børn, ved, at sørge for befordring til og fra fødselsdage og legeaftaler. Vi bruger meget tid på, at få det sproglige til, at fungere i børnenes hverdag, men vi mangler ressourcer så det sociale også kommer til, at fungere både i forhold til børnene og deres forældre. På nuværende tidspunkt arbejder vi meget for, at få skilt den bande ad som består af 6 pers. Dette gør vi ved, at gøre brug af de mange aktiviteter vi har til rådighed her i SFOen hvilket har hjulpet meget.

Medierne:
Ifølge: Luhmann er medierne en kilde til viden om, og tolkning af virkeligheden. Men de gengiver ikke kun virkeligheden, de skaber også deres egen virkelighed. Igennem denne kommunikations viden skabes et samfund , hvor der skabes en historie. Disse historier skaber en fælles verden af temaer, om politik, personer, vores følelser. osv. Her bliver det medierne der skaber et billede af vores samfund, som hele tiden er ny. Dette kan gøre det svært for samfundets borgere, at skelne imellem deres dagligdags begreb, er sandt eller om det, vi høre eller læser igennem medierne er sandt eller ikke. Her bliver det svært for hvert enkelte, at afgøre om det, man får at vide, stemmer overens med mediernes virkelighed. Medierne har en kæmper magt i vores samfund i dag.

fn børne konventioner

lavet af Emir

FN Børne konventioner  

Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret  til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske,  åndelige, moralske og sociale udvikling. ” (FN´s børnekonvention, 1989, artikel 27 www.boerneraadet.dk )

Perspektivering

Set i lyset af det senmoderne samfund, hvor alle snakker om, at Danmarks invandrer, både voksne og børn skal lære vores sprog for at kunne begå sig i vores samfund, og vores kultur, med henblik på integration og ligeværd, bliver der i nogle kommuner iværksat nogle tiltag for at fremme dette. Men er projekter som "busbørn" fremmende for integrationen og læring af sprog, når man fratager forældre det frie skolevalg, og børn busses ud til yderkants skoler fra tidlig morgen til sen eftermiddag? Har vores samfund taget en drejning hen imod frivillig tvang, hvor man aldrig ser bagsiden af medaljen, hvor kun invandrefamilierne står tilbage?

Sprog af Susanne

Sproget er vigtigt for at sfoens tosproget børn kan danne relationer og være en del af det sociale fællesskab. I sfo´en kan pædagogerne tilrettelægge aktiviteter, som kan være med til at stimulere sprogforståelsen. Det er vigtigt at respektere og anerkende tosproget børns modersmål, for derved bliver børnene mere kompetente til at tilegne sig det danske sprog. Der findes flere måder at kommunikere på med sproget, både det verbale og kropssproget. Det skal vi pædagoger have med i vores overvejelser, når vi har fokus på aktiviteter af forskellige genre..