Tema ”Busbørn” i Århus
Inklusion og eksklusion
Hvordan kan pædagoger arbejde med inklusion i folkeskolen med etniske når det samfundsmæssige perspektiv skal varetages?
Her er nogle tanker og spørgsmål som dukkede op, da vi begyndte at tale om ”busbørnene i Århus”
”Busbørnene i Århus” er etniske børn som bliver flyttet fra deres normale omgivelser skolemæssigt, fordi de ikke er kompetence nok til det danske sprog, så bliver de i en periode flyttet til en anden skole for at lære dansk. Forældrene bliver frataget det frie folkeskolevalg og har ikke noget at sige, fordi deres barn ikke mestre det danske sprog ”godt nok”.
Undersøge, hvordan bliver det sociale netværk? Bliver der problemer med at opretholde fællesskaber med de venner som man normalt har, når man pludselig er blevet et ”busbarn”? Hvordan takler børnene det, og hvordan reagere familien på, at ens barn nu skal være ”busbarn”?
De mange sociale arenaer – hvordan reagere børnene på, at de nu er i endnu flere sociale arenaer, end de er vant til normalt? Kan børnene leve op til den omskiftelighed, som de er tvungen til, fordi de skal være ”busbørn”?
Den sociale arv – har det noget at sige, hvor man stammer fra i verden? Har uddannelse af forældrene noget at sige i forhold til at lære dansk, og begå sig i et andet land under det lands normer og værdier?
Sprog test – den sproglige udvikling – er det godt at bruge test til etniske børn og unge eller bliver de ekskluderet, fordi de dermed så er anderledes og ikke lever op til den danske folkeskole? Eller er det positivt at bruge test, fordi det hjælper pædagogerne til at se udviklingen af det enkelte barn og dermed kan tilrettelægge den bedst mulige undervisning for det enkelte barn.
Hvad er det for børn, hvor kommer de fra. – Er det bestemte grupper etniske børn det drejer sig om, eller er det i alle sociale klasser der er problemer med indlæringen af det danske sprog?
Kammeratskab og læring – har det indflydelse på læringen, hvis kammeratskabet ikke fungerer for det enkelte barn eller den unge? Når børn bliver flyttet fra sin normale omgivelse, hvilke konsekvenser har det så for kammeratskabet og læringen? Har kommunen tænkt over, om det har konsekvenser for det enkelte barn, at blive flyttet skolemæssigt og skulle fungere i et tidsrum til barnet regnes for ”god nok sprogligt” til børnene igen bliver flyttet tilbage til deres egentlige skole, og igen skal skabe relationer til deres normale omgivelser?
Hvad gør skolen for at det fungerer både i skolen og derhjemme – er der et skolehjem samarbejde og hvordan fungere det eller et tidsrummet (læringen af sprog) ikke langt nok til at der skabes et forældresamarbejde? Hvordan føler forældrene sig, når de tvinges til at flytte deres børn, fordi børnene ikke er sproglige gode nok?
Hvordan forgår busturen, er det den rene idyl? Pædagoger skal muligvis med for at der ikke bliver skabt dårlig stemning. Er der mulighed for at skabe relationer i busserne, hvor børnene måske sidder op til 45 minutter hver dag? Hvordan er stemningen mellem de mange elever, som bliver transporteret til forskellige skoler hver dag? Har det konsekvenser for elevernes sproglige læring, hvis busturen ikke forløber positivt og der er ballade?
Økonomien med ”busbørnene” – Hvad koster det egentlig at opretholde ”busbørnene” og er det lutter idyl med en super sproglig læringstilgang eller hvor meget for det enkelte barn egentlig ud af dette tiltag?
